Det hele begynder med en nuttet hvalp med ulden pels og store, runde hvalpeøjne. Hvalpetiden byder på små uheld, der spænder fra afgnavede sko til tis på gulvet, og det kræver tid og arbejde at have en hund, men med den rette træning og belønning, bliver hunden både lydig og medgørlig.
Så går de første seks måneder, og pludseligt forsvinder de gode manerer som dug for solen. Kræet hører slet ikke efter. Er der tale om en hanhund, tænker den kun på damer, mens al koncentration forsvinder, og man taler for døve øren. Måske begynder hunden endda at reagere fjendtligt over for andre hunde, fremmede mennesker eller nye steder.
Med andre ord: ”Fido” er blevet en uregerlig teenager. Og hvad stiller man så op?
”Først og fremmest må man væbne sig med tålmodighed og indse, at det er en fase, som alle hunde går igennem,” fortæller Christina Berantzino, der er professionel hundetræner hos Hundetv.dk.
Teenagefasen varer typisk fra hunden er 6 til 12 måneder, og hun mener, at man bør sammenligne det med at have en tvær og hormonel teenager i huset. Den fase oplever mange hundeejere måske for tiden, fordi de har anskaffet sig en ny, lille hundehvalp under coronakrisen, hvor de har været mere hjemme end ellers.
”Det nytter ikke noget at gå og være irriteret på teenagesønnen, for så er der ikke noget at sige til, at han vælger mig fra,” siger hun og råder til, at man i stedet forsøger at imødekomme teenageren – altså hunden i dette tilfælde.
”Det er vigtigt at bevare den gode relation til hunden og lade være med at skælde ud, for det starter en ond cirkel, hvor man må hæve stemmen mere og mere,” siger hun.
Hundetræneren råder til at sænke forventningerne og kravene til hunden.
”Man må ligesom starte forfra med at lære det basale igen,” forklarer Christina Berantzino og foreslår, at man går tilbage til et tidligere stadie i træningen og sørger for at træne hjemme – i haven eller i stuen – hvor der ikke er noget, der stjæler opmærksomheden.
”Man skal prøve at undgå steder, hvor der er mange indtryk, for eksempel hundeparken, mens man træner,” påpeger hun.
Og så er der belønningerne. De er en vigtig del af hundetræningen, men pludselig kan man opleve, at hunden ikke reagerer helt så taknemmeligt på dem som før.
”Når hunden kommer i teenage-tiden, bliver alle forstyrrelserne fordoblet. Der er dufte af tæver og indtryk fra alle sider, som vi ikke kan styre, så det nytter ikke at kalde for meget på den,” siger hun.
Ifølge hundeeksperten kan det derfor være nødvendigt at oppe sig lidt med belønningerne:
”Måske vælger hunden mad fra, fordi alt det spændende, der sker, fungerer som alternativ belønning. Lad hunden vide, at det er dig, der har de gode belønninger, og at de kommer, når den lytter til dig.”
Sidst, men ikke mindst understreger Christina Berantzino, at man ikke skal være bange for at spørge om hjælp:
”Find en hundetræner, hvis det hele er svært. Man skal ikke være bange eller ked af det, hvis man får følelsen af ikke at kunne magte opgaven. Teenageadfærd for hunde er helt normalt og ikke et alvorligt problem. Men det kan det blive, hvis man håndterer det forkert,” lyder rådet fra hundetræneren.