Forfatteren Tom Kristensen skriver i et mindedigt: ”God er en pludselig død. Pludselig ser vi hvad halsløs, tankeløs ungdom betød.”
Det er værd at tænke over: Er en pludselig død god? Vil du helst, at både din elskedes død og din egen død sker pludselig?
Min far døde pludselig af en blodprop i hjertet. Min mor døde forfærdelig langsomt efter svære kræftoperationer. Jeg ved ikke, om min mor misundte min fars pludselige død, men jeg kommer til at tænke på dem efter at have set den italienske film ”Min mor”, der blandt andet vises i Grand Teatret i København. Den er fantastisk - og jeg har set den otte gange nu. Det ejendommelige ved filmen er, at den lykkes både som tragedie og komedie, humor og alvor.
Den italienske filminstruktør Nanni Moretti har lavet den. Han er kaldt Italiens svar på Woody Allen. En af hans tidligere film handler om, hvad der sker i familien, når et af børnene pludselig dør. Han havde selv mistet en søn og spillede selv den ulykkelige far. Filmen beskriver en langsom død - baseret på smertelige erfaringer ved moderens død. Han modtog i 2001 Guldpalmerne i Cannes for ”Sønnens værelse”, som filmen hedder. Han har skrevet manuskripterne til både denne film og den nye og spiller med i begge. De to film hænger tæt sammen.
Heldigvis har den nye film fået gode anmeldelser - ikke mindst her i avisen og i Morgenavisen Jyllands-Posten, hvor Johannes H. Christensen sluttede sin anmeldelse med disse ord: ”'Min mor' er en varm, elegant, intim, morsom film og inderligt menneskelig i hver scene.”
Filmen følger tre generationer, og man skulle tro, at den var en historie om død. Men nej. Som i teatret, der undertiden har to masker, en grædende og leende, er denne film en historie, hvor vi både græder og ler. Filmen handler dybest set om at leve, mens tid er. Se den endelig selv!