Denne avis bragte i anledning af 25-året for det danske fodboldlandsholds europamesterskab i 1992 en skøn artikel om kommentator Flemming Toft og hans europamesterord, da John ’Faxe’ Jensen en varm juniaften scorede mod tyskerne. Toft råbte som bekendt ”Hutlihut”, mens bemeldte Faxe bag efter om sin scoring sagde, at han ”ramte den lige i røven”!
Jo, det var en sommer med mesterskabsstemning: at vinde over tyskerne i Sverige! Det fås ikke bedre! Hutlihut!
Men hvor fik Toft sit hutlihut fra? Det husker han ikke selv, men der måtte lyde og sprog ud, som ikke kunne holde ud at blive tilbageholdt! Hutlihut! Eftertiden har ofte erklæret, at Toft opfandt et nyt ord med sit hutlihut. Det gjorde han ikke, men han fandt derimod et halvgammelt udtryk frem fra de glemte gruber, som det hedder hos Thøger Larsen.
En læser, Hans Henrik Brok-Kristensen, der oplyser at han selv er født i 1945, har gjort opmærksom på, at hans forældre undertiden brugte ”sikke noget hutlihut”, når de skulle karakterisere roderiet på drengens værelser.
Jeg kender også fra min vestjyske opvækst ordet hutlihut i betydningen noget rod. Det er knageme noget hutlihut! På den måde var Tofts hutlihut velanbragt. Det var noget rod i forhold til verdensmediernes forventninger, at de undertippede danskere var i finalen. Og det var endnu mere rodet, at dette hold, der slet ikke skulle have været der, nu også scorede mod tyskerne! Hutlihut!
Hutlihut er et udråb, et lydord uden egentlig betydning! Det er lyd og betoning og har indlysende fonetiske, auditive og poetiske kvaliteter med rytme og allitteration. Derfor husker alle, som så den kamp, udsagnet til evig tid.
Måske er det gamle, muligvis dialektale hutlihut udviklet af ordet hutle. Dette ældre danske ord kommer af det plattyske hudelen, det hollandske hoetelen, det frisiske hötelen eller det mere moderne tyske hudeln. Det betød oprindeligt det samme som at fuske, altså at befatte sig med ting, der enten var helt unyttige eller noget, man ikke havde forstand på. Sikke noget fusk, kan man sige!
Det er siden kommet til også at kunne betyde at klare sig igennem en sag eller tilværelsen, så godt man nu kan. Man kan hutle sig igennem livet eller en krise i tilværelsen. En særlig konstruktion, hvor ordet hutle indgår, er i verbet lobhudle. Det er sammensat af den tyske loben, der betyder at rose, berømme eller prise, og så hudeln for at fuske eller kludre. Lobhudle betyder da også at skamrose på en måde, så ironien træder tydeligt frem. Skamros stinker, som man siger!
Jo, det var noget europæisk rod af den positive slags, at Danmark vandt med en træner, Richard Møller Nielsen, i spidsen, der ikke gik rundt og spillede international og glat, men som med sit flade, lavfynske kaldte et træ for et træ.
Superstjernerne fra Tyskland led samme skæbne som supermændene fra Holland i semifinalen. Hutlihut! Dette udtryk, som har tyske og hollandske rødder, og som betyder fusk eller at klare sig igennem med de fattige evner, man nu har, ja, det ramte dem da vist lige i bagdelen, som John ’Faxe’ Jensen udtrykte det. Måske skulle Flemming Toft havde takket for indlånet af ordet hutlihut til tyskerne og hollænderne? Ak ja, det var dengang, der var noget ved at fuske. Hutlihut!