Jeg kan ikke se skvalderkål uden at tænke på Benny Andersen og Povl Dissing.
Andersen må personligt have kæmpet med den besværlige plante, da han skrev sin ”Skvalderkål blues”, som Dissing synger med vanlig patos og så lange å’er, at man ikke kan lade være at skråle med. Et af versene lyder:
”Men når min nabo ser min have/ så udstøder han et skrål/ At drøfte havebrug med ham/ kræver nerver af rustfrit stål/ Næst efter mig er det værste han ved/ nemlig skvalderkål!”.
Nu har jeg halvanden kilometer til nærmeste naboer, som endda er naturdyrkere, så jeg har ingen skrig og skrål om den sejlivede plante, der slet ikke er kål. Det er en skærmplante med underjordiske rodskud, som med særlig forkærlighed kiler sig ind mellem roser, hvor de er umulige at fjerne, med mindre man graver roserne op og renser dem og jorden minutiøst. Ja, skvalderkålen er så besværlig, at den på vulgærdansk konsekvent kaldes skvadderkål.
Onde tunger hævder, at det var munkene, der velsignede os med skvalderkålen fra Mellemeuropa, fordi de anså den som en sund køkkenurt og en god medicinplante mod blandt andet podagra og andre gigtlidelser. Historien er nok rigtig, og nu er Danmark befolket af 100 gange mere skvalderkål, end vi kan spise.
Navnet skvalderkål betyder ”en køkkenurt, der vælder op”, og det gør den til manges bekymring i ustyrlig grad. Men kan man styre den (og det kan man, hvis man vil), kommer man faktisk hurtigt til at elske den.
I den store have på Koldekilde har jeg tre steder, hvor den får lov at være. Og åh, hvor er det flot! Skærmene står stærke, smukke og duftende i to måneder.
I havens fjerneste hjørne har jeg indrettet Jasminstien, som slynger sig ind mellem kæmpejasminer og skvalderkål, der klæder hinanden som stolte brudepiger og konkurrerer om at være mest hvide. Og hold nu op, hvor det summer og flakser og kryber og kravler!
Stien er ikke bare utrolig smuk, den er også en af mine foretrukne jagtmarker, når jeg skal på fotosafari.
Skvalderkålen skader ikke de store buske, og i modsætning til jasminblomsterne, lokker skærmplanterne kejserkåber, randøjer, blåfugle, admiraler, tidselsommerfugle, stribetæger, humlebier, svirrefluer, vidunderlige blomsterbukke og meget andet til i myriader.
Så, selvom du ikke bryder dig om at spise planten eller ikke tror på dens påståede helbredende virkning, og selvom du har et anstrengt forhold til den, så prøv at styre den og bruge den som sommerfugle- og billemagnet. Så, hva’ ska’ vi med skvalderkål? Svaret er let og ligger i luften: Den ska’ gi’ insekterne mad og gøre haveejeren glad.