Gro Mygind, 35 år, under- viser og bosat på Brandbjerg Højskole
”Både jeg selv og min mand er højskolelærere, og i en travl børnefamilie giver det logistisk bare god mening at bo på skolen. Vi er samlet her alle sammen. Nu har vi boet her i fem år og har ingen planer om at flytte herfra. Vi nyder det, som højskolen kan give os, og det, vi giver højskolen. Det giver et indspark af hjemlighed og fællesskab, at vi er mange, der kommer og går uden at være på arbejde. Eleverne ser mig i andre roller og ikke kun som underviser. Men lige meget om man bor her eller ej, er det vigtigste som højskolemenneske, at man er villig til at sætte sig selv i spil. Det giver den særlige højskolestemning.
Det er nok også meget godt, at det ikke er alt personale, der bor på skolens matrikel. De kommer med noget udsyn og perspektiv, hvor man ellers godt kan blive vugget ind i en boble, hvor man nærmest ikke ved, hvad en liter benzin koster ude i den rigtige verden.”
Katrine Bak Pedersen, 21 år, elev på Brandbjerg Højskole
”Man opnår en helt særlig tilknytning, da vi er den samme gruppe mennesker, der omgås dag ud og dag ind. Intensiteten i det styrker et fællesskab helt vildt. Og det bidrager også til den personlige udvikling, for man bliver virkelig presset til at lære sig selv at kende. Man viser både sine gode og mindre gode sider, når man går op og ned ad hinanden hele tiden. Det synes jeg, er en enorm kvalitet. Jeg har følt mig hjemme enormt hurtigt. Det skyldes også, at lærerne er så involverede, hvor flere af dem også bor her. De og deres familier spiser med, fester nogle gange med i weekender og viser generelt sig selv i andre roller. Som hele mennesker. Det gør enormt meget for undervisningen, hvor det hele bliver mere relaterbart.”
Frida Jolanda Birkbak, 21 år, elev på Grundtvigs Højskole
”Det betyder det helt åbenlyse, at vi kommer rigtig tæt på hinanden. Ved at være så tæt på hinanden kommer man meget hurtigt hen til et sted, som man i et normalt venskab ville have været flere år om. På nogle måder kan det også være grænseoverskridende og overvældende, fordi det er så intens en oplevelse, man deler med mennesker, der starter ud som fremmede. Men det er også sundt, synes jeg, at blive skubbet ud, hvor man ikke helt kan bunde. For mig har det eksempelvis været meget givende at blive tvunget til at være mere social, end jeg havde været, hvis jeg bare lige kunne tage hjem, når jeg havde lyst. At man bor her sammen med flere af lærerne, gør, at man får et forhold til sine undervisere, som man ikke har prøvet før. Når man kan tale med dem uden for kontekst af undervisning, bliver det et mere ligeværdigt forhold. Man lærer eksempelvis, at det at være voksen ikke handler om at have fuldstændigt styr på sit liv.”
Ditte Thomassen, 40 år, underviser på Grundtvigs Højskole
”For mig betyder det, at mit arbejdsliv og privatliv flyder lidt sammen, hvilket jeg holder meget af. Min familie kan være en del af højskolelivet, de kender stedet og mange af menneskerne, der er på skolen. Så når jeg snakker om højskolen derhjemme, ved de, hvad det er, jeg snakker om. Det gør, at jeg føler, at mit liv bliver meget helt. Det er hele mig, der er højskolelærer. For eleverne og højskolen giver det en følelse af hjemlighed, tror jeg. At vores familier også er involveret. At der tit løber børn rundt til morgensamlingerne. Jeg tror også godt, at eleverne kan lide tanken om, at vores forhold til vores arbejde er lystbetonet. At vi er her afslappede på skæve tidspunkter og kommer her for at bruge faciliterne med vores familier.”