For nylig skrev vi på dette sted om højskolebajeren som kælenavn for de ølflasker af mærket Grøn Tuborg, der fra 1958 og knap 40 år frem blev produceret med små folkeoplysende tekster på halsetiketten. I artiklen gengav vi en vurdering af, at kælenavnet opstod engang i 1970’erne, omtrent samtidig med at indtaget af pilsnere tog til på højskolerne.
Denne sidste oplysning dementeres imidlertid af en af vores læsere, Morten Jødal, som i et nordjysk avisarkiv har fundet en artikel med ordet fra Frederikshavns Avis den 17. juli 1958. Kælenavnet kom altså samtidig med etiketterne, som officielt hed Tubor’grammer. Og måske endda før, mener Morten Jødal.
”Jeg kan ikke bevise det, men mener at tilnavnet ’højskolebajer’ er ældre end etiketterne. Jeg baserer mit indtryk på, at min afdøde far, der var gymnasielærer med hovedfag i dansk fra 1943, til han gik på pension i 1984, jævnligt brugte udtrykket – og som jeg husker det meget tidligt,” skriver han i en mail til redaktionen.
Hypotesen fra læseren er, at ordet højskolebajer fandtes i forvejen, inden det fik sin nuværende betydning, fordi der allerede var en forbindelse mellem på den ene side Grundtvig og højskolebevægelsen, på den anden side Tuborg. Mere herom senere.
For at blive klogere på højskolebajerens oprindelse og undersøge, om ordet først kan have eksisteret i en anden betydning, har vi henvendt os til en af rigets førende ord-detektiver, ledende redaktør Henrik Lorentzen fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Han oplyser, at Kolding Folkeblad brugte ordet én dag før kollegerne i Frederikshavn, nemlig 16. juli 1958, og i de følgende dage stod ordet også at læse i lokale aviser i Ribe, Herning, Viborg og Thisted.
”Hvis ’højskolebajer’ er et slangudtryk, som kommer med de nye etiketter i 1958, ser det ud til at have bredt sig straks. Men man ser nogle gange, at folkeviddet kan slå til hurtigt,” siger Henrik Lorentzen.
Hverken han eller et opslag i diverse slangordbøger kan dokumentere, at ordet har været brugt før 1958, men i ”Politikens Slangordbog” fra 1982 optræder to betydninger af udtrykket. Dels knytter det an til de folkeoplysende etiketter, dels blev ordet dengang også brugt om en lys øl. Denne betydning er gledet ud af senere slangordbøger.
”Jeg kan selv huske fra 1970’erne og 1980’erne, at en Hof fra Carlsberg blev set som arbejderklassens øl, mens Tuborg blev drukket af unge intellektuelle. Måske er der et element af dét i højskolebajeren,” siger Henrik Lorentzen, som tilføjer, at de to ølmærker i dag udsender lidt andre signaler. I kraft af de grønne koncerter er Tuborg blevet en øl, der forbindes med festival og musik, mens Carlsberg forbindes med fodbold.
Men ét er, at øl hænger sammen med rockkoncerter og fodboldkampe. Hvorfor skulle der dog være en forbindelse mellem højskolens ”fader”, digterpræsten N.F.S. Grundtvig, og Grøn Tuborg?
Jo, den bolig, hvori Grundtvig boede i sine sidste leveår, 1867-1872, var landstedet Store Tuborg i Hellerup nord for København. Stedets navn var oprindeligt Thuesborg og gik tilbage til Jonas Nielsen Thue, som opførte landstedet i 1690. Thue bryggede selv øl, men havde dog intet at gøre med det nye bryggeri, som 183 år senere blev opført på grunden over for landstedet i 1873 – året efter Grundtvigs død – og som i løbet af 1880’erne blev et almindeligt kendt ølmærke.
Men navnet Tuborg fulgte med til bryggeriet. Landstedet blev siden omdannet til plejehjem, og i 1966 blev det revet ned. Navnet Tuborg var altså i højskolebevægelsens store opgangstid i 1860’erne noget, man forbandt med Grundtvig, og først derefter et navn, man forbandt med øl. Derfor kan det være, at højskolen kom før bajeren i højskolebajeren, og at udtrykket allerede fandtes, da smarte reklamefolk i 1958 gav det ny betydning med deres Tubor’grammer. Den tanke afviser sprogeksperten Henrik Lorentzen slet ikke, men kan heller ikke bekræfte den.
Morten Jødal erkender, at hans Grundtvig-hypotese kun er en hypotese. Men han husker i hvert fald, at hans dannede far kunne finde på at skåle ved at hæve sin Tuborg-flaske og sige:
”Skal vi mindes Grundtvig?”.