Hvad var julestjernen astronomisk set?

Decembers mørke himmel er en god anledning til at kigge op og overveje, hvordan Julestjernen kan gøre os klogere på både bibelhistorie, astronomi og nattehimlen

De vise mænd følger julestjernen mod Bethlehem. Billedet er lavet til julepostkort af Paul Hey (1867-1952). – Foto:
De vise mænd følger julestjernen mod Bethlehem. Billedet er lavet til julepostkort af Paul Hey (1867-1952). – Foto: . Foto: Akg-mages/Ritzau Scanpix.

Julestjernen indvarslede fødslen af Guds søn, og selvom der ikke hersker enighed om, hvorvidt julestjernen var en mytisk eller en astronomisk begivenhed, så er decembers mørke himmel altid en god anledning til at kigge op og overveje, hvilken astronomisk begivenhed der kunne ligge bag fortællingen om julestjernen.

Den mest oplagte kandidat er en supernova, altså en eksploderende stjerne som den, Tycho Brahe så i 1572. En supernova ville lyse meget klart op på himlen i et par uger, som de fleste også forestiller sig, at julestjernen gjorde.

Fordi en supernova efterlader sig en del materiale, har vi dog mulighed for at vurdere, om det var en supernova, der eksploderede omkring år 0, og det synes ikke at være tilfældet.

Det tætteste, vi kommer på, er nok fire år før, hvor Hulse-Taylor-pulsaren eksploderede. Fire år er dog nok for meget til, at det kan tilskrives usikkerhed i dateringen af Jesu fødsel.

En anden mulighed er, at julestjernen var en komet, der lyste op, når den kom så tæt på Solen, at den begyndte at smelte. De største kometer, for eksempel Halleys komet, kan tage mange ture forbi Solen, mens de mindste kun når et par enkelte omgange, før de er smeltet helt væk. Vi kan derfor ikke udelukke, at julestjernen var en lille komet, der netop passerede tæt forbi Solen i juledagene i år 0, men som nu er smeltet.

En anden mulighed er, at julestjernen faktisk var Halleys komet – den passerede nemlig tæt forbi Solen i år 12 f.Kr., men igen ville dette betyde en noget mere usikker datering af Jesu fødsel, end vi går rundt og regner med.

Endelig er der den mest sandsynlige mulighed, at julestjernen var en såkaldt konjunktion af to himmellegemer. En konjunktion indtræffer, når to himmellegemer bevæger sig gennem samme punkt på himmelbuen, således at man for en stund ikke kan skelne objekterne fra hinanden, men de i stedet fremstår som ét klart lysende objekt. Konjunktioner er relativt almindelige, så der er derfor nok af begivenheder at tage fat på, når man skal finde en begivenhed, der kunne have gjort det ud for julestjernen.

For et par år siden kom den amerikanske advokat og dokumentarist Frederick ”Rick” Larson med en forklaring, som er astronomisk korrekt og har vundet en vis popularitet. Hans forklaring starter i år 3 f.Kr., hvor Jupiter bevægede sig tre gange rundt om stjernen Regulus. Da Jupiter regnes for at være planeternes konge, og Regulus regnes for at være stjernernes konge, tager Frederick Larson dette som et varsel om undfangelsen af endnu en konge. Efter denne begivenhed stiger stjernebilledet Jomfruen op på himlen, med Solen placeret ved sit hoved og Månen under sine føder.

Selvom det godt nok sker delvist under horisonten og derfor ikke er synligt, foreslår Frederick Larson, at dette symboliserer begivenhederne i Johannes’ Åbenbaring, kapitel 12, hvor ”en kvinde klædt i solen, med månen under sine fødder” viser sig på himlen, hvor hun føder en søn, der skal ”vogte alle folkeslagene”.

Larson springer nu ni måneder frem, hvor vi – efter at have været vidner til undfangelsen af Jesus – skal være vidner til begivenhederne omkring hans fødsel, og det er netop her, vi skal have fat på en konjunktion, nemlig konjunktionen mellem Jupiter og Venus i juni i år 2 f.Kr. Det er denne konjunktion, som amerikaneren tilskriver julestjernen. Efter konjunktionen følger de tre vise mænd efter Jupiter, der leder dem til Betlehem, hvor de gør ophold den 25. december.

Frederick Larson har lavet en video, man kan se på Youtube, hvor han forklarer hele sin teori, der har mange flere detaljer, end der er plads til at få med her. Som det ofte er, når man blander religion og videnskab sammen, så deler videoen vandene. Jeg skal også indrømme, at nogle af forklaringerne forekommer mig lidt søgte – blandt andet passer årstallene stadig ikke helt, men jeg synes, videoen er underholdende og kan gøre os klogere på både bibelhistorie, astronomi og nattehimlen.