Min datter fortalte for et par dage siden en lille historie om hendes to drenge Alfred på seks år og lillebror Knud på to år.
For at tiltrække sig lidt opmærksomhed kaldte Knud en aften efter at være puttet først på mor og senere far.
Da det ikke gav den forventede respons, sagde han i stedet nogle gange: ”Mig græder - mig græder!”. Da storebroder Alfred havde hørt det nogle gange, rettede han på lillebroderen: ”Nej, Knud. Det hedder det ikke. Det hedder 'Jeg græder!'.”
Han får straks svar: ”Nej Alfred! Det passer ikke. Du græder jo ikke. Mig græder!”.