Hvidtjørnen blomstrer, og Gudrun knokler

Gudrun er blevet færdig med Labyrinten. Her kan hun og Bjarne Nielsen Brovst nyde synet af blandt andet hvidtjørnen, der blomstrer i øjeblikket

Tegning: Kræsten Krum Byskov
Tegning: Kræsten Krum Byskov.

Her oppe i det nordjyske har vi lavet et lille nyt afsnit til vor skovhave. For flere år siden plantede vi en række bøgetræer, men flere af dem blev beskadiget af rådyr. Og myrer. Der står en kæmpe myretue, halvanden meter høj, og det er virkelig på myrens fodsti, vi går, når vi færdes i Labyrinten, som vi kalder det nye haveafsnit.

Afsnittet forbinder forhaven helt ned til Skovhaven, der er på cirka 6000-7000 kvadratmeter. Gudrun har virkelig knoklet for at lave Labyrinten færdig til sommeren. Opsat høje stolper og ligeledes et slags tag - også med stolper - hvor der nu gror vedbend (Hedera) i massevis. Den, vi har, er Hedera helix, og den er let at flytte, fordi den også kryber i lange ranker hen ad jorden. Nu har den været plantet i Labyrinten i to år. Her er hyggeligt at sidde på de to gamle havestole.

Og lige nu blomstrer hvidtjørnen (Crataegus laevigata). Den er hårdfør og nøjsom. Vi har mange af dem stående rundt omkring på vore 50 tønder land. De er lette at flytte, helst når de er cirka halvanden til to meter høje. Dem, vi har i Labyrinten, er tre meter høje. Alene duften af det træ fra de hvide blomster, dertil et par syrener og en enkelt gyvel. Det er, som Knud Sønderby skrev i sin essaysamling fra 1950, et af de smukkeste træer i juni: ” ... hvidtjørnen ligger som øer badet i månelys. Så er det som at se ind i alle drømmes verden af skønhed og harmoni.”

Når Gudrun og jeg sidder i Labyrinten og slapper af en stund under havearbejdet, da kommer gøgen og kukker, akkurat som i Knud Sønderbys essay. I de første dage var jeg noget utilfreds med gøgens kukken: Den gav mig kun syv-otte leveår; men nu er den oppe på 30-40 stykker. Gad vide, om man bliver 110 år? Jeg tvivler.

I selve Skovhaven har vi mange stier, der skal slås for græs. Og der har vi et problem hvert år. For mange år siden fik jeg et bundt aflæggere af Lise Munk fra præstegårdshaven. Det var den plante, man kalder hassel-brombær (Rubus section), som er en gruppe småarter, der opfattes som opstået ved krydsning mellem korbær og brombærsmåarter. Der er mere end 100 småarter alene i Danmark.

Bladene er lette at kende med deres store trefoldede form. Dem, vi har hundredvis af, har rosaviolette blomster, der netop er sprunget ud. Hasselbrombær er en meget invasiv plante, der skyder kraftige jordskud på 70-100 centimeter med lange seje rødder. Den skal klippes kraftigt tilbage, og de nye jordskud skal enten graves op eller klippes ned. Husk at tage solide handsker på! Stænglerne er fyldt med små, spidse torne. Nu har jeg plantet 15 nye planter i et bed, hvor de må brede sig, i den nordlige del af Skovhaven.

Lige nu er skovfyr (Pinus sylvestris) i stor vækst med de grønne kogler. De er velegnede til en god skovfyrssnaps. Og de skal plukkes nu, fortæller Niels Stærup og P.V. Glob i deres kryddersnapsebøger. Recepten er, at man skyller koglerne i koldt vand, kommer dem i et glas, halvt fyldt op. Jeg anvender altid Brøndums snaps, men vodka kan også bruges. Trækketiden er tre måneder. Du kan gøre det samme med gran, der også alle vegne står med grønne, nye skud. P.V. Glob skriver, at den trækker i snapsen ”et par måneder”. Vi får prøve. Nu står de i to lyse flasker i udestuen, allerede svagt grøngule i farven.