Hvis bare mandag var en lørdag

Ferien er slut, og i dag skal mange børn og voksne tilbage til hverdagen – og til den svære mandag. Men der er hjælp at hente, hvis vi tør tale om og planlægge den foragtede dag, mener psykolog

Det er første mandag i dag, hvor alle elever og forældre vender tilbage til hverdagen. –
Det er første mandag i dag, hvor alle elever og forældre vender tilbage til hverdagen. – . Foto: ritzau.

Det myldrer igen på fortovene med forældre, der følger deres børn i skole for første gang. Bagefter skal forældrene på job. Ferien er slut, og hverdagen begyndt.

For nogle er det i dag første skoledag. Og allerede fra næste uge vil det være en almindelig mandag. Og for eleverne er der brug for al slags optimisme, der kan proppes ned i skoletasken sammen med madpakken. For det står sløjt til med mandagsglæden generelt i samfundet.

Der er overhængende fare for, at børnene kommer til at få et problematisk forhold til mandagen.

Det viser en undersøgelse fra juli i år foretaget af analyseinstituttet Yougov, der har spurgt danskerne om, hvilke dage der er bedst og værst. 37 procent af danskerne efterlader mandag som den store bundskraber. I den anden ende ligger lørdag som favoritten med fredag som en tæt forfølger.

Mandagens dårlige ry kan ifølge psykolog Jacob Mosgaard forklares med, at det er en stor forandring at gå fra afslapning til arbejde.

”Mandag er første dag efter noget, vi har sat rigtig meget pris på, nemlig afslapning. Det er en forandring, der kan mærkes. Endnu mere efter en ferie. Mennesket er et væsen, som foretrækker det samme. Så når der sker noget nyt, reagerer vi også på det,” siger Jacob Mosgaard.

Den amerikanske rekrutteringsvirksomhed Monster har fundet frem til, at starten på ugen er frygtindgydende, faktisk i sådan en grad, at 62 procent lider af ”Sunday Night Blues”, en art søndagsnedtrykthed, som dækker over en angst for ugen, der kommer. Humøret og optimismen er i bund, når en uge slutter, og en ny begynder.

”Mandagen bliver symbolet på det svære. Fordi det er dér, hvor man står med fem dage foran sig. Det kan godt give en følelse af uoverskuelighed,” forklarer Jacob Mos- gaard.

Skal man få mandag til at stå i et bedre lys, skal man mindske forskellen mellem arbejde og weekend. Jo større forskel, der er på arbejde og fritid, jo mere drastisk vil overgangen føles.

”For eksempel er forskellen ikke lige så stor for en landmand, som den er for en kontorfunktionær,” forklarer han.

Fritid og arbejde opleves som to forskellige liv. Hvis vi skal problemet med den hårde opstart til livs, skal vi integrere weekenden i det liv, der kommer bagefter.

Vi kan ikke komme helt uden om den forskel, mener Jacob Mosgaard. Men vi kan gøre vores hjemmearbejde ved at turde tale om mandagen.

”Man kan som familie begynde at forberede ugen stille og roligt i løbet af weekenden. Jo mindre vi taler om det, jo mere føler man sig også uforberedt.”

Måske kan vi også ændre opfattelsen af arbejdsugen for at afhjælpe synet på mandagen, og der findes forskellige forslag. Eksempelvis vil Alternativet indføre mere fritid med en forkortet arbejdsuge på 30 timer. Og et mindst lige så radikalt indgreb findes hos den erklærede mandagsmodstander, tv-katten Garfield, der foreslår, at mandagen først begynder tirsdag klokken 11.