Den 15. juni er valdemarsdag. Dagen blev indstiftet i 1912 for at mindes dagen i 1219, hvor Dannebrog ifølge myterne faldt ned fra himlen under slaget ved Lyndanisse i Estland. Vil du, kære læser, have syn for sagn, så rejs til Tallinn, der på estisk betyder danskerbyen.

Her er stedet markeret, hvor Valdemar Sejr og hans hær modtog korsflaget, der ifølge fortællingen, ved et mirakel daledened fra himlenog vendte truende nederlag til sejr. Det er da en flot historie! Også at 1219 blev spejlvendt i 1912!

Historien om Dannebrog

I min barndoms landsbyskole i 1950’erne og de tidlige 1960’ere blev historien om Dannebrogfortalt som den pure sandhed, og jeg var stolt over, at Vorherre havde udvalgt os som sit særlige folk. Vi havde jo modtaget korsets tegn! På valdemarsdag fik vi tidligt fri, så vi kunne sælge Danmarks-Samfundets valdemarsflag, ligesom vi fik tidligt fri den 18. april, så vi kunne sælge Dybbølmærker. Førstelæreren vidste nok, hvad der var dansk sæd og skik! For resten var valdemarsdag officiel fridag for skolebørn indtil 1948.

Flaget hedder Dannebrog. Den indgår i nationale sange som Ingemanns ”Vift stolt paa Codans Bølge!/ Blodrøde Dannebrog!” og H.C. Andersens ”Du danske friske Strand/ Hvor Dannebrogen vaier”.

Hvad betyder Dannebrog?

Men hvad betyder navnet Dannebrog egentlig? Lad os tage fat i andet led, brog, broge eller braage, som er af frisisk eller plattysk oprindelse, og hvis grundbetydning er tøjstykke.

Ordet kendes fra Saxos og en islandsk sagas skildringer af den gæve vikingekonge Regnar Lodbrog, der udførte sine bedrifter i 800-tallet. Her betyder ordet brog benklæder. Lodbrog kan så- ledes betyde lådne bukser og henviser til, at Regnar besejrede en drage, og at han var iført bukser, der var stive af frost eller dyppet i tjære, så dragen ikke kunne bide igennem.

Ordet brog betyder som nævnt også klæde eller sejldug og herfra er betydningen flagdug eller fane klar.

Første stavelse i Dannebrog

Så er der den første stavelse i Dannebrog. Mange forestiller sig, at danne- henviser til danerne, som var et stammefolk, der levede i områder af det, der er vort nuværende land, jævnfør vort lands navn. Men det er faktisk ikke dette folk, der refereres til i navnet.

Det kommer tværtimod fra et gammelt frisisk ord, dan, der betød rød eller rødfarvet. Så Dannebrog betyder egentlig et rødt flag eller en rød fane. Mon det smælder eller vajer?

Siden er navnet koblet med danerne og danskerne. Der er flere ord, der på den måde er hægtet på ”danerne”, uden at det har rod her. Det gælder eksempelvis danefæ, der henviser til værdifulde, kulturhistoriske ting fra fortiden. Det ord har ikke noget at gøre med danerne, men betyder dødt gods eller døde sager.

Ordet har rod i oldnordiskdánarfé , der er en genitiv af dán , som betød død, og såfé , som vi genfinder i fæ, og som betød gods. På gammeldansk, middelalderligt dansk, blev ordet tildanat fæ , som betød dødt gods, altså det som lå i jorden, på møddingen eller andre steder. Danefæ, de øde, gamle sager, blev i den nationalromantiske periode i 1800-tallet koblet med danernes glorværdige fortid som led i dannelsen af en national forestilling. Nu blev de gamle levn, som ingen regnede, hvis de ikke var af guld eller sølv, til danernes gods, danefæ, ligesom den gamle, smukke kongefane blev ophævet til et nationalt flag kaldet Dannebrog, der vajer stolt.