Topstjernen
Den store stjerne øverst på juletræet er et billede på ledestjernen fra Juleevangeliet, som de vise mænd benyttede sig af, da de skulle finde vej til det lille Jesus-barn i Betlehem. Stjernen blev første gang sat på toppen af det danske juletræ i midten af det 19. århundrede.
Julekuglen
At den er et billede på kloden, og herunder at Jesus er hele verdens frelser, er en betydning, julekuglen først senere er blevet tillagt. Det samme kan siges om julekuglen som billede på æblerne fra Paradistræet. Julekuglen kom til kort efter flag, trommer og trompeter på juletræet i slutningen af det 19. århundrede.
Englen
I Juleevangeliets fortælling om hyrderne på marken, som blev overrasket af englesang, findes inspirationen til at benytte engle som julepynt. Engle ses her som Guds budbringere, men også i ældre dansk litteratur og salmedigtning optræder der mange engle.
Bolsjestokken
Oprindeligt opfundet af en amerikansk bolsjekoger, som ønskede at fokusere på den kristne del af julen. Den hvide sukkermasse skal symbolisere jomfrufødslen, stokken er formet som et ”J” for Jesus, og de røde striber symboliserer hans lidelser. Julestokken blev allerede uddelt til børn i Tyskland i 1600-tallet for at dæmpe deres stemmer i kirken samt minde dem om kristendommen.
Kræmmerhuset
En af de ældste former for pynt herhjemme. Fra midten af 1800-tallet blev det hængt på juletræer. Førhen blev det brugt som beholder, når man for eksempel købte mel, sukker eller korn af en kræmmer eller en købmand. Det var derfor ideelt til at indeholde søde sager til jul.
