Prøv avisen

Det Etiske Kompas: Hvad stiller man op med krævende familiemedlemmer?

Live optagelse af ”Det Etiske Kompas” i Kristeligt Dagblads kantine med panel og publikum. Fra højre mod venstre: vært Stinne Andreasen (i rød trøje), jurist Margrethe Kähler, domprovst Anders Gadegaard og sognepræst Marie Høgh. Alle fotos: Mikkel Møller Jørgensen.

Det næste program i lydserien ”Det Etiske Kompas” handler om konflikter i familien og er blevet optaget i Kristeligt Dagblads kantine, hvor 40 læsere var mødt frem. Tre af dem giver her deres svar på dagens etiske spørgsmål: Har du stået i en situation, hvor du skulle håndtere besværlige familiemedlemmer?

Michael Hansen, 67 år, Hundested.
”Jeg blev skilt for en del år siden. Min ekskone var så uheldig at få en hjerneblødning for et par år siden. Jeg kan ikke sige, det har været decideret træls, men hun har en forventning om, at jeg kommer jævnligt. Det har jeg sådan set ikke noget imod, men jeg vil gerne selv bestemme hvornår. Det kan godt være lidt et problem en gang imellem. Men ellers ikke. Jeg gør det, jeg selv kan og vil. Ellers skulle jeg sidde hos hende hver dag, og det får hun ikke noget ud af, og det gør jeg heller ikke. Vi har to døtre, og de skiftes til at komme hos hende. Så vi løser dilemmaet sammen i familien. Og så skal det også lige siges, at jeg er blevet gift igen. Så min nuværende kone skal også synes, det er en god idé. Men det håndterer vi.”

Jane Bækgaard, 68 år, Vesterbro i København.
”Min kære storesøster og jeg har haft en del bøvl. Hun syntes, jeg altid forsvarede min mor, mens hun ifølge mig altid kritiserede hende. Hun har talt meget dårligt om vores opvækst, mens jeg synes, at den på mange måder var herlig. Men vi har fået talt det ud nu, men hun var meget vred på mig i en periode. Hun syntes, det var svært at være sammen med mig, fordi jeg altid var så glad. Der måtte jeg forklare hende, at livet altså heller ikke altid var let for mig, men at jeg har truffet et valg om at få det bedste frem i det værste. Det fortalte jeg hende med en meget stor kraft og styrke, som jeg kunne mærke gjorde noget i hende. Hun fik større respekt for mig. Vi har været rigtig gode til at øve os på hinanden i at være ærlige. Det tror jeg er vigtigt. Vi må huske, at der ligger meget gensidig lærdom i de besværlige relationer.”

Puk Havn, 65 år, Bagsværd.
”Jeg har det ikke så godt med ordet ’besværlig’. Jeg ville hellere sige krævende, fordi det kan vi jo alle sammen være. Jeg har to døtre og fire børnebørn, der eksempelvis har bedt mig om tjenester, hvor jeg har været nødt til at sige fra, fordi jeg har haft en aftale med en veninde eller kæreste. Jeg har ikke annulleret min førstkommende aftale, for jeg skal jo også leve mit liv. Men vi kan alle sammen være i en periode, hvor vi har brug for mere hjælp end andre. Jeg har også prøvet at have et ældre familiemedlem, der i perioder måske var krævende, men jeg hjalp til af kærlighed og omsorg, fordi jeg vidste, at jeg også selv en dag bliver 80 år og får brug for hjælp. Så vil jeg også være glad for at have forstået hendes situation. Jeg er meget glad for at have hjulpet hende den dag i dag. For det er værre, tror jeg, hvis man finder ud af, at man burde have hjulpet, men så vedkommende ikke længere er der.”