Bagsiden har modtaget en henvendelse fra en lytter på Frederiksberg, som blandt andet skriver: “Jeg er ret optaget af vendingen 'gå ind', som har to modsat rettede betydninger. En jagt går ind – den fødes. En avis går ind – den dør. Set herfra synes det, som om den første betydning er den oprindelige. Når man i bogstavelig forstand går ind, foretager man en fremadskridende bevægelse. Men hvordan og hvorfor er 'gå ind' tillige drejet over i den modsatte betydning, som man jo desværre støder på alt for ofte, hvad angår aviser?”.
Jeg synes, det er et meget fint spørgsmål, og jeg kan da også undre mig lidt. I det hele taget er det svært med modsat rettede betydninger af samme ord eller udtryk, hvilket jeg var inde på i en tidligere klumme om at “tænde på noget” og “tænde af på noget”.
Når det gælder “gå ind”, så har den ordforbindelse ganske mange betydninger, og læseren nævner selv den konkrete og bogstavelige betydning som i eksemplet “det er blevet koldt, så nu går jeg ind”, hvor den konkrete retning “ind i huset” er modstillet “ud af huset”.
En mindre konkret brug finder vi i sætninger som “i aften går vi ind i et nyt år”, for der er jo ikke tale om en fysisk bevægelse ind i det nye år, men vi nærmer os betydningen “begynde, starte” som i læserens eksempel med “jagten går ind”.
Det kan være vanskeligt at afgøre, om én betydning opstår før en anden, men jagt-betydningen er ifølge Ordbog over det danske Sprog (ODS) i hvert fald kendt 250 år tilbage. Den modsatte brug, om at noget ophører med at eksistere eller være tilgængeligt, kan dog også spores et par hundrede år tilbage: ODS nævner eksempler, hvor en forestilling, en handel eller en forretning er gået ind. I vore dage bruges udtrykket vel mest om aviser, ugeblade og andre medier, der drejer nøglen om.
Hvis jeg skal gætte på, hvorfor “gå ind” har fået ophøre-betydningen, vil det være, at det opfattes som at befinde sig udenfor, når noget er i gang og fungerer, og hvis det så af en eller anden grund må stoppe, svarer det til at gå ind, gå i stå og blive der.
“Gå ind” har i øvrigt flere betydninger end de to, som læseren er interesseret i. Hvis noget går rent ind, er det en succes eller har en klar og afgørende effekt. Billedet er formentlig hentet fra boksesporten, hvor det bruges om et stød, der går direkte ind, rammer rent og måske “slukker lyset” hos modstanderen.
I dagligsproget bruges det ofte om et budskab, et tilbud, et tv-program eller andet, som man tager godt imod, som i dette eksempel fra Den Danske Ordbog: “Vi er overbevist om, at serien går ind hos de små, men også ældre seere kan kigge med.” Den konstruktion er vist uangribelig, men der er flere, som er utilfredse med en anden måde at bruge “gå ind” på, nemlig i sætninger som “her må nogen gå ind og tage ansvar” eller “vi vil gerne gå ind og hjælpe foreningens medlemmer”. Kritikken går på, at det er et unødigt omsvøb med “gå ind”, for det er tilstrækkeligt at sige “vi vil gerne hjælpe foreningens medlemmer”.
Jeg kan til dels være enig, men samtidig understreger “gå ind”, at der er tale om aktiv indgriben, og det kan der nok være behov for både i sproglige og andre forhold.
Dette er en sprogklumme. Klummen skrives på skift af forfatter Susanne Staun og seniorredaktør Henrik Lorentzen