Hvorfor går man helt balalajka?

Et karakteristisk russisk instrument har morsomt nok klimpret sig ind i en dansk talemåde eller sproglig vending

Hvorfor går man helt balalajka?
Foto: Morten Voigt.

En balalajka er et strengeinstrument, der især hører til i og er med til at definere russisk folkemusik. Instrumentet har en trekantet krop og kun tre strenge, som er stemt på en særlig måde, der gør lydbilledet unikt, og som slås an med plekter eller fingre. Da David Lean i 1965 udsendte storfilmen ”Doktor Zivago”, der bygger på Boris Pasternaks roman, udfoldede den komponisten Maurice Jarres fantastiske musikalske tema kendt som ”Lara’s Theme”. Det gjorde balalajkaen og dens melankolske klangmuligheder verdenskendt.

Gå balalajka

Det karakteristiske instrument har morsomt nok klimpret sig ind i en dansk talemåde eller sproglig vending, der hedder at gå balalajka . Det kom på manges læber og i al fald på avisforsider i forbindelse med en situation i 2011, hvor man hævdede, at den daværende Venstre-statsminister Lars Løkke Rasmussen skulle havde røget på et ellers røgfrit værelse på et hotel i København. På det tidspunkt var Inger Støjberg (i dag løsgænger) stadig en tro væbner for Løkke, og hun rykkede ud med en herlig bemærkning om, at der jo ikke var tale om, at Løkke var gået balalajka.

Ekstase og begejstring

Vendingen ”at gå balalajka” henviser ikke til Løkkes mulige musikalitet, men til vildskab eller overdreven festlighed. Den er optaget i ”Politikens Slangordbog” i 2001, der henviser til, at vendingen første gang er set på dansk i 2000, og her gives eksempler på brugen.

Der kan for eksempel gå balalajka i den, når der opstår ekstatiske tilstande ved sportskampe eller andre store folkelige begivenheder.

At gå balalajka kan altså betyde at komme i en ekstrem sindstilstand eller gå amok af vrede, ophidselse eller begejstring. Jyllands-Posten skriver således i 2016 om den kinesiske økonomi, at det havde været et sindssygt turbulent år, hvor aktierne i Kina gik fuldstændigt balalajka i den første del af året.

Vendingen kan dog også betyde, at noget nyt er ved at folde sig ud. Således hedder det i Berlingske engang i 2020, at når noget går kommercielt balalajka, så er det som regel, fordi det bringer en ny tidsånd i spil.

Ukendte rødder

Det er et herligt, musikalsk udtryk! Jeg har imidlertid ikke kunnet opspore vendingens rødder. Måske er det instrumentets særlige inciterende klange og harmonier, der kalder på en ekstatisk tolkning? Balalajka, på russisk balalaika, er et flot og rytmisk ord, som klinger godt på tungen, så måske er vendingen groet, fordi ordet har så generøs en klang, mens det instrument, der lægger navn til, samtidig er eksotisk og spændende?

Måske er det udtrykket ”at gå bananas”, der stort set betyder det samme, der er hoppet til balalajkaen? Forfatter Jens Blendstrup udsendte i 2021 en novellesamling med titlen ”Sorgens balalajka”. Det var denne samlings musikalske strengeleg og akkorder, der sendte mig på jagt. Her definerer Blendstrup sorgens balalajka som en ting, der ikke har noget formål, men som måske ejer en lille melodi, der kan rumme en tone af ufattelig skønhed. Sådan er det også med mange ord og vendinger. De rummer en lille melodi, hvis man lytter.