Prøv avisen
Liv i sproget

Hvorfor kommer noget fra hestens egen mund?

Man skal ikke skue given hest i munden, lyder gammelt ordsprog blandt mange med henvisning til dyret. – Arkivfoto. Foto: CHRISTOF STACHE

Klap lige hesten, der er travet ind i vores sprog og lægger navn til en lang række sjove vendinger

Mængden af faste vendinger, der inddrager hest, røber, at vi er tæt forbundet med dyret. Uden heste ville flere mennesker i historiens løb have skullet betjene sig af apostlenes heste, som betyder at gå på sine ben og altså være uden hest. Vi er også flere, der synes, at vi undertiden arbejder som heste, hvilket jo betyder at arbejde hårdt.

Mange politikere og meningsdannere opdager, at de har holdt på den forkerte hest, og her er det spillet ved hestevæddeløb, der spiller ind, om jeg så må sige! Har man som beslutningstager holdt på den forkerte hest, er det pænest at stige af den høje hest og indrømme, men det er desværre ikke ualmindeligt, at der lyves så stærkt, som en hest kan rende. Næste gang spiller man måske på flere heste, hvilket vil sige at satse på flere muligheder samtidigt.

Jeg blev for nylig spurgt, hvor udtrykket at have noget fra hestens egen mund stammer fra? Det er et godt udtryk, fordi det har en lille gådefuldhed indbygget, for hvisker en hest, eller hvordan formidler den sig? Udtrykket betyder i daglig tale, at man har en oplysning eller beretning direkte fra kilden selv. Udsagnet er altså ikke formidlet og dermed måske forvildet gennem mange lag, men kommer direkte fra ophavet til historien selv.

Vendingen beskrives første gang i en publikation om nye ord i dansk 1955-1998, som blev udarbejdet af Pia Jarvad fra Dansk Sprognævn. Her argumenterer hun for, at det er en fordanskning af det engelske straight from the horse’s mouth. Det engelske udtryk stammer fra omkring 1900 og knytter sig efter al sandsynlighed til væddeløbsbanernes verden. Pointen er nemlig, at skulle man have et godt tip om, hvilken hest, der har dagsform og kan vinde et givet løb, så skal man spørge stalddrengen eller træneren eller andre, der er tæt på hesten og fodrer den.

En anden mulighed, der blandt nævnes på sprogportalen sproget.dk, er, at når man køber en hest, så er det klogt at kikke i dens mund og se tænderne efter. De røber nemlig hestens alder, mens sælgere måske ikke altid er lige pålidelige. Det kunne, stadig ifølge sproget.dk, have sammenhæng med et gammelt ordsprog, der lyder: ”Man skal ikke skue given hest i munden”. Dette ordsprog betyder, at man skal være glad for en gave, man har fået, og ikke straks give sig til at undersøge, hvor meget den har kostet eller om der er noget galt med den, altså jævnfør at tjekke en hests tænder.

Sådan er der flere muligheder fra hestens egen mund eller egen mule, som det undertiden også bruges. Jarvads henvisning til den engelske import er meget sandsynlig, tænker jeg, og henvisningen til spillet på væddeløbsbanen er det også. Vi har også udtrykket dark horse på dansk, der selvfølgelig er engelsk sprogimport. Det betyder jo en ubekendt, stærk kandidat, og stammer ligeledes fra hestevæddeløbene, hvor en bestemt hest pludseligt kom fra ingenting til sejr. Måske endda lige et hestehoved foran de andre.

Nu vil jeg med sindsro klappe hesten og lade læseren overtage hestearbejdet.