I denne vintertid træder de skønne bøgehække frem med kanelbrune, visne blade. Bøgen er et løvfældende træ, men klippes den som hæk, glemmer den at smide de visne blade. Først når løvspringet er på trapperne, falder de gamle blade til jorden.
Det er godt tænkt af bøgen! Bladene dæmper vinden, og det luner alt sammen rundt om haverne. Dertil er kanelbrunt i sol og med snedrys noget så pænt.
Jeg var for nylig med svoger Knud Erik på en rask travetur i Kristianssæde Skov på Lolland. Undervejs i bøgeskoven spørger Knud Erik: ”Hvorfor falder bladene ikke af bøgetræerne på de grene, der sidder tættest ved jorden?”.
Mit umiddelbare svar var at nævne, at der jo er overensstemmelse mellem bøgehække og bøgetræer på det punkt. Det må have med højden at gøre. Bøgegrene højere oppe end tre-fire meter taber bladene i efteråret, og det vil også gælde for en bøgehæk i de højder. Men hvorfor er det sådan, hvad sker der inde i planten?
Jeg søgte hjælp på mit gamle universitet KU Science, sendte én mail og fik flerfold tilbage, tak for det!
Andreas Bergstedt, lektor ved Skovskolen, skriver:”Nej, jeg ved heller ikke hvorfor - plantefysiologisk set, men jeg kan godt se en vis fornuft i det manglende bladfald, set fra træets synspunkt. Bøgens knopper og kviste bliver meget ofte bidt af hjortevildt om vinteren, når det er knapt med føde. Knopper og kviste er lidt sværere at komme til, når der sidder visne blade på træet, men denne beskyttelse er naturligvis kun nødvendig på de nederste meter.” Og så tilføjer Bergstedt, at det grundlæggende er samme mekanisme, der gør, at eksempelvis tjørn har torne, men kun på de nederste meter af træet.
Bjarke Veierskov, lektor ved Institut for Plante og Miljøvidenskab, skriver set med plantefysiologens øjne: ”Vi lærer, at bladfaldet har med plantehormoner at gøre. I efteråret mindskes væksthormonet auxin, mens modningshormonet ætylen øges, og det anses som værende årsag til bladfaldet. Problemet er, at der aldrig har været lavet hormonmålinger over årstiden, som har kunnet dokumentere denne sammenhæng!”.
Angående bøgens lavtsiddende, visne blade skriver Veierskov, at den forklaring, han giver de studerende, er følgende: ”Såvel planter som dyr starter deres tilværelse i en ungdomsform, der ved en vis alder/udvikling overgår til voksenformen, som er karakteriseret ved, at man kan formere sig. Når man taler om dyr/mennesker, er denne overgang relateret til alder, og når den er sket, er der ikke nogen vej tilbage til ungdomsformen. Hos planter er det anderledes. Ungdomsformen kan i mange tilfælde kendes på en anderledes bladform eller, som hos bøg, at bladene ikke falder af om efteråret. Der er både hos mennesker og planter en anderledes hormonsammensætning i voksenformen i forhold til ungdommen.
Hos planter er det ikke alderen i dage eller år, der styrer omskiftet fra ungdomsform til alderdomsform, men den fysiske afstand fra rodhalsen. For bøg er det således, at planten i en afstand af cirka to-tre meter fra rodhalsen er i ungdomsformen, uanset hvor gammelt træet er. Dette er årsagen til, at de nederste grene i en bøgeskov beholder bladene om vinteren,” lyder det fra Bjarke Veierskov. Efterfølgende er jeg kommet til at tænke på vinteregen, der netop nu står med alle sine visne blade. Dette i modsætning til den almindelige eg, stilkeg, der jo taber alle bladene i efteråret. Vinteregen beholder alle blade helt til tops. Selv har jeg et par vinterege på fire meter med alle visne blade i behold. Desværre passer bøgetræsteorierne ikke rigtig her!
Men som Niels Jacobsen, professor emeritus KU Science, tilføjer vedrørende en sammenligning af vintereg og bøg, så er det jo slet ikke givet, at de visne, blivende vinterblade hos bøg og vintereg har nogen årsagssammenhæng!
Således oplyst på et langt højere niveau vil jeg glæde mig over, at den vidunderlige natur stadig er fuld af mysterier, der inspirerer såvel videnskab som fantasi.