Prøv avisen
Liv i sproget

Hvor stammer ordet "kælling" fra?

Hvad betyder ordet "kælling"? Bliv klogere på ordets betydning her. Arkivfoto. Foto: Per Gudmann

Ordet "kælling" har engang betydet en lille, kærlig én. Læs her, hvordan ordet fik sin nedsættende betydning

Det er ikke foreneligt med god opførsel at kalde nogen for kællinger i dagens Danmark. Kælling er et groft skældsord, og det samme er udtryk som gamle kælling, lede kælling eller dumme kællinger. I Den Danske Ordbog udlægges ordets betydning med en stridbar, rapkæftet eller hysterisk kvinde, ligesom det forklares, at der er synonymer til kælling i ord og udtryk som strigle og mær.

Det er således en farlig sprogvej, jeg er slået ind på her! Jeg har imidlertid fået en mail fra Kirsten Busch i Helsingør, der gerne vil høre om ordets mulige historiske betydninger. Hun har nemlig fået oplyst, at ordet engang har betydet en lille, kærlig én, så hun vil gerne vide, hvordan det er gået til, at det nu betyder det stik modsatte.

Der er noget om det der med en lille kærlig én, men det er dog kun en flig af en forklaring. Det er muligt at opspore en ældre betydning, som er fra skånsk eller sjællandsk dialekt, og hvor kælling eller kærling blev brugt som udtryk for et kælent barn eller et forkælet barn. Kærling eller kælling var altså udledt eller afledt af verbet at kæle eller måske endda af adjektivet kærlig. Kirsten Busch kan således have ret i, at der eksisterer et muligt udgangspunkt i en kærlig lille én.

Det er dog ikke det rigtige udgangspunkt, når vi skal søge efter historien bag det moderne kællingeord. Kællinger i den grimme betydning har nemlig været kendt mindst lige så længe som det nævnte kæleord. Ved indgangen til 1700-tallet kunne forfattere, herunder Holberg, fornøje sig med at kalde gesjæftige fruentimmere eller mundrappe hustruer forbistredekiellinger. En forfatter foreslår i 1720’erne, at det ikke bør betragtes som en synd, hvis en mand, der kun har en gammel tandløs kielling, også holder sig enmaitresse eller to. Her skal maitresse forstås som frille, elskerinde eller konkubine, men egentlig betyder det franskemaitresse en herskerinde. Det er afledt afmaître , der betyder herre eller hersker.

Hov, det var et sidespring! Jeg må tilbage til kællingerne, der som sagt siden i hvert fald 1700-tallet er et nedsættende udtryk, der især rettes mod kvinder, der vil bestemme og blande sig, og som har skarpe tunger. Skældsordet er imidlertid også anvendt som nedsættende betegnelse for en mand, der er kvindagtig eller blød.

Ordet kælling er, i den her betydning, udviklet fra et oldnordisk ord, kerling, der jo stærkt ligner det, vi havde fat i ovenfor, men her må det beskrives som en afledning af det ligeledes oldnordiskekarl, der betyder en mand. En kerling eller kærling eller kælling er altså egentlig et kvindfolk, der har (for mange) maskuline træk. Mænd har vist aldrig brudt sig om kvinder, der gjorde dem rangen stridig! Så er de nogle kællinger!

Det ses også af den stribe af ordsprog og faste vendinger, der omfatter kællinger. De skal holde kvindfolkene på afstand fra mændenes domæner, for eksempel ved at være dumme: Bare vinden ville vende, før vi skal tilbage, sagde kællingen, hun havde modvind!

Det er blot en af utallige ordsprog, der udstiller dumme, grimme kællinger.