Da sommeren bliver til efterår, er der første gang i årevis flere aldrende forældre end voksne børn på matriklen. Mælken bliver sur i køleskabet, vi vasker kun to gange om ugen, og der er altid kontanter i tegnebogen. Og som om det ikke var omvæltning nok for en lille hustand, får jeg et job uden for huset. Eller som fruen kalder det: et rigtigt arbejde.
LÆS OGSÅ: Nem og næringsrig novembermad
Jeg vil ikke sige, at hun presser mig til det, men hun er påfaldende dygtig til at fremstille syv-otte timers dagligt kontorarbejde med tilhørende myldretidspendling som en forbedring af min livskvalitet.
Du vil have godt af at komme lidt ud af huset. Du får dine egne venner. Vi får noget at snakke om. Plus, det bliver lettere at forklare folk, hvad det egentlig er, du laver.
Jeg har haft fast arbejde før. Det er en hændelse, som indtræffer med regelmæssige intervaller, omtrent som lavkonjunkturer, runde fødselsdage og influenzaepidemier. Jeg bliver aldrig nogen stor fan af konceptet.
Som freelancer kan man begynde dagen med at sende e-mails, så alle kan se, man er på arbejde, og så bruge formiddagen på at se gamle afsnit af Seinfeld på YouTube. Det er svært på kontorgangen. Desuden er jeg bekymret for, hvordan dagligdagens fint justerede maskine vil fungere, hvis man fjerner det vigtige tandhjul, som er mig. Hvordan skal vi for eksempel få noget at spise?
Jeg kan faktisk godt lave mad, når jeg får lov. Og nogle dage kan vi bare tage en rugbrødsmad, siger fruen.
Den sidste hjemmeboende ser ud, som om han overvejer at følge sine søskendes eksempel. Fruen peger på ham.
Og du! Du skal også have en maddag.
Den første dag, jeg kommer hjem fra det nye job, er der skruet højt op for Classic FM på køkkenradioen. I et bjerg af gryder, indkøbsposer og køkkenmaskiner står fruen med blussende kinder, et glas rødvin i den ene hånd og en grydeske i den anden. Instinktivt begynder jeg at sætte i køleskabet.
Nej, nej, sid ned og fortæl. Vil du have et glas vin?, siger hun.
Hun laver grønærtesuppe. Den sidste hjemmeboende og jeg roser resultatet. Der er nok til, at vi kan varme resterne næste aften, hvor hun er til bestyrelsesmøde.
Dagen efter er hun hjemme, men det viser sig at være en af de dage, hvor vi bare kan tage en rugbrødsmad. Det er den næste dag også, og jeg tilbyder at lave en omelet. Så bliver det weekend, og det ligger i luften, at det er min tur til at lave mad.
Det gør alle mænd. Konen laver mad på hverdagene, og så kan manden købe dyrt ind og blære sig i weekenden, siger hun.
Snart vænner den sidste hjemmeboende og jeg os til at spise et solidt måltid i frokostpausen. Samtidig opbygger jeg et repertoire af retter, som jeg kan købe ind til på vej hjem og tilberede, mens jeg fra min iPhone sender e-mails til kollegerne, så de kan se, jeg stadig er på arbejde.
Efteråret 2013 vil således for evigt være forbundet med butternut squash-risotto den nemmeste vej til høstlig trøst i så rigelige mængder, at der også er rester tilovers. Den sidste hjemmeboende skal jo ikke have det alt for svært på sin maddag.
Butternut squash-risotto
1 butternut squash, skrællet, uden kerner (gem dem evt.) og skåret i grove tern
1 håndfuld friske salvie, hakket
1 rød chili, finthakket
2 fed hvidløg, finthakket
salt
½ dl olivenolie
2 l grøntsagsfond (brug gerne en bouillonterning)
1 spsk smør
1 stort løg, hakket
500 g arborio-ris
1 stort glas hvidvin
1 håndfuld pinjekerner
revet parmesan
Bland butternut squash-tern, salvie, chili og hvidløg med olivenolien i et ildfast fad. Sæt det i ovnen ved 200° i ca. 30 minutter. Imens opvarmes grøntsagsfonden i en gryde. I en anden, tykbundet gryde opvarmes smørret, og det hakkede løg steges blankt, men ikke brunt. Risene tilsættes og vendes nogle minutter i smørret. Tilsæt hvidvinen og lad den fordampe. Derefter tilsættes grøntsagsfonden lidt efter lidt, mens der røres med korte mellemrum. Når butternut squashen er mør og begynder at tage farve, tages fadet ud af ovnen. Blend af ternene med det sidste af grøntsagsfonden til en lind creme, som røres i risene sammen med de hele tern. Rist pinjekernerne (eller evt. butternut squash-kernerne) på en tør stegepande og rør dem i risene sammen med et par håndfulde parmesanost. Server med ekstra parmesan og grøn salat.