De tager ud for at kigge på fugle og blomster. Men undervejs taler de om død og sorg

På en ugentlig vandretur dyrker en gruppe seniorer fra Lolland og Falster deres interesse for vild natur. Mellem rovfugle og sjældne planter bliver fælles sorger og glæder også vendt

Mogens Witt fra Falster har i 12 år været frivillig vandreleder hos Ældre Sagen. I gennemsnit er der 15 seniorer med på hans vandreture, som ligger om mandagen, og som går til forskellige naturskønne områder på Lolland og Falster. "Uanset hvor få eller mange vi er, tager vi afsted," siger Mogens.
Mogens Witt fra Falster har i 12 år været frivillig vandreleder hos Ældre Sagen. I gennemsnit er der 15 seniorer med på hans vandreture, som ligger om mandagen, og som går til forskellige naturskønne områder på Lolland og Falster. "Uanset hvor få eller mange vi er, tager vi afsted," siger Mogens. Foto: Ingrid Riis.

Seks dådyr løber henover en mark med stort set samme afstand mellem hinanden. Et syn, man næsten skulle tro, at vandreleder Mogens Witt havde kurateret i anledning af dagens vandretur i naturreservatet Saksfjed-Hyllekrog på det sydlige Lolland.

"Husk nu at kigge op," siger 77-årige Mogens Witt til dagens vandrere, som ud over ham og hustruen Anette tæller ni lokale kvinder og én mand i alderen 64-83 år.

Hver uge de seneste 12 år har Mogens Witt sammen med en anden frivillig fra Ældre Sagen arrangeret lignende vandreture for seniorer, der i løbet af sommerhalvåret har lyst til at gå på opdagelse i naturen på Lolland og Falster.

Godt flyvevejr

"Der sker en masse på himlen, og det er godt flyvevejr. Men husk nu, at havørnen ikke er som hjem-is-bilen. Den melder ikke sin ankomst til os," siger han, og gruppen ler. Flere har en kikkert i hånden, så de er klar, hvis den store fugl skulle vise sig.

Sommerhimmelen med de vattede cumulusskyer vender vi tilbage til.

"Se nu der," siger Mogens Witt og peger med sin hjemmelavede bambus-stok på en mark, hvor lyserøde blomster skyder op. 

"Det er trævlekrone og agerkohvede."

"Og se, der er kæruld," siger han og peger på planten, der har fået sit navn, fordi den ligner totter af hvid uld.

Vandreleder Mogens Witt plukker agerkohvede. Også blomsterne gøgeurt, tidlig skjaller og klæbrig limurt får vandregruppen til at stoppe op.
Vandreleder Mogens Witt plukker agerkohvede. Også blomsterne gøgeurt, tidlig skjaller og klæbrig limurt får vandregruppen til at stoppe op. Foto: Ingrid Riis.

Mogens Witt, som er folkepensionist, er opvokset på Falster, og har i løbet af sit liv boet tæt på mange naturskønne områder. Forældrene gik på jagt, og så længe, Mogens Witt kan huske, har han interesseret sig for dyr og planter. Det meste af sit arbejdsliv har han været hos postvæsenet, men fritiden er især blevet brugt til at formidle natur.

"I 12 år var jeg formand for Haveselskabet på Lolland og Falster, og i mange år holdt jeg såkaldt åben have. Her kunne folk komme og se på min have, og så udvekslede vi viden med hinanden eller byttede planter. Den vandretur, vi er på i dag, handler om den vilde natur, men fælles er, at vi er en gruppe mennesker, der deler samme interesse," siger han.

Mange af gruppens medlemmer har været med i flere år, blandt andre Lisa Leonhardsen fra Væggerløse på Falster, som er gået med de seneste syv år.

"Jeg havde mistet min mand, og da der var gået et par år, tænkte jeg, at jeg hellere måtte komme ud og se nogle andre mennesker. Og så var det nærliggende for mig at komme ud og se på naturen," siger Lisa Leonhardsen.

I dag går gruppen to kortere ture, som hver er et par kilometer. Derfor behøver man ikke være en super-vandrer for at følge med, og Mogens Witt pointerer da også, at vandreturene først og fremmest er en social aktivitet:

"Vi er i samme aldersgruppe, og deler derfor samme sorger og glæder. Somme tider har jeg lige prikket til en bekendt og spurgt, om det ikke var noget at være med," siger han.

Pludselig stopper gruppen op. Kikkerter bliver grebet om, og småsludren er stoppet. Mogens Witt peger bambusstokken mod himmelen.

“Så har vi den, havørnen," siger han med et smil. 

For mange af vandrerne er synet af en havørn, der flyver over de lollandske marker, dagens højdepunkt.
For mange af vandrerne er synet af en havørn, der flyver over de lollandske marker, dagens højdepunkt. Foto: Ingrid Riis.

Ved siden af den store rovfugl flyver to frygtløse måger.

"De andre fugle er overhovedet ikke bange for den. Den ørn skal ikke tro, at den er noget, og de provokerer den og skælder den ud, fordi de ikke vil have, at den skal tage deres æg eller unger," siger Mogens Witt.

Prædiker om planter

64-årige Connie Mathiesen går et stykke bagved Mogens Witt. Hun er gruppens yngste medlem og bor i Nagelsti på Lolland. Vandregruppen var for hende en oplagt fritidsaktivitet, efter hun sidste år gik på tidlig pension:

"Jeg har haft et fysisk hårdt arbejdsliv, hvor jeg har været møbelpolstrer i 20 år og arbejdet på vaskeri i 11 år. Til sidst havde jeg så ondt i ben og ryg og fik så tildelt den såkaldte Arne-pension. Min mand arbejder dog stadig, så det er ikke, fordi vi kan bruge fritiden sammen, og jeg kan godt lide at komme lidt ud at gå, også selvom jeg ikke kender alle planternes navne," siger hun.

Stien er smal, og gruppen må derfor somme tider gå på række bagved Mogens Witt. Saksfjed-Hyllekrog er hjemsted for flere sjældne planter, for eksempel kongebregnen, og fascinationen af netop denne får vandrelederen til at lave et pludseligt holdt, der gør, at personen bagved bumper let ind i ham.

Til Kristeligt Dagblads spørgsmål om, hvorvidt Mogens Witt betragter sig selv som en ildsjæl, lyder svaret: 

"Jeg har fået at vide, at jeg er ivrig. Nogle gange står jeg der og prædiker om en eller anden plante og gejler mig selv helt op, og bagefter kan jeg godt tænke: 'Gud, var de overhovedet interesserede?'"

Flere af seniorerne er planteinteresserede og ornitologer. Andre er med for hyggens og selskabets skyld.
Flere af seniorerne er planteinteresserede og ornitologer. Andre er med for hyggens og selskabets skyld. Foto: Ingrid Riis.

På dagens vandretur sporer avisens udsendte dog ingen tegn hos Mogens Witts medvandrere på, at de ikke er interesserede i både kongebregner og lokalhistorie om stormfloden på Lolland i 1872, som blandt andet betød, at landskabet i dag består af inddæmninger og diger.

Spørger man Mogens Witt, hvorfor han bliver ved med at arrangere sommervandringer, lyder svaret:

"Jeg begejstres virkelig af naturen. Og når jeg kan mærke begejstringen fra andre, og de siger tak for turen, at de hyggede sig og glæder sig til næste gang, så er der grund til at fortsætte," siger han.