Prøv avisen

I 1968 blev studenterformand kaldt både gemytlig og pamper

Under studenteroprøret lærte Christian S. Nissen at træffe mange svære beslutninger, erfaringer, som han har taget med sig i sin videre karriere på Rigshospitalet og i Danmarks Radio. – Foto: Bent Krøyer/Ritzau Scanpix

I et portræt her i avisen i 1968 var der ros til formanden for Studenterrådet på Københavns Universitet, Christian S. Nissen. Selv husker den tidligere DR-generaldirektør det historiske år som mindre rosenrødt

”For første gang er uddannelsespolitikken trukket frem på den måde, som det er sket i går.”

Sådan lød det i et rosende portræt i Kristeligt Dagblad den 11. januar 1968. Hovedpersonen var den dengang kun 22-årige Christian S. Nissen, som i et halvt år havde bestredet posten som formand for Studenterrådet, der havde gjort en god indsats, og som blot nogle måneder senere skulle få en central rolle i det års berømte studenteroprør.

Dengang var Christian S. Nissen en relativt ukendt ung mand, der havde hevet et år ud af kalenderen for at give sig fuldt ud i spidsen for sine medstuderende. De fleste kender ham formentlig bedre som generaldirektør for DR i 10 år frem til 2004.

Aldrig rådvild, men effektiv og idealistisk er blot nogle af de rosende ord, som Kristeligt Dagblad brugte til at beskrive den unge formand. Her konkluderes, at han var en hyggelig og gemytlig fyr, man på en gang havde lyst til at feste og diskutere med. Det er en beskrivelse, som hovedpersonen i dag har svært ved at genkende.

For under overfladen i glansbilledet af ham og situationen på Københavns Universitet ulmede et oprør, der brød ud i lys lue i løbet af foråret 1968. En udvikling, der kom bag på den unge formand.

I sin dagbog fra 1968 beskriver Christian S. Nissen, hvordan studenteroprørets udbrud betød, at han og Studenterrådet pludselig svævede frit i luften uden forbindelse til jorden – fanget mellem for fuld musik at kaste sig ind i oprøret og Studenterrådets position som institution.

”Studenteroprøret kom fuldstændig bag på mig, og jeg havde svært ved at finde mine egne ben i det hele,” fortæller Christian S. Nissen i dag om foråret 1968.

Det tog en rum tid for formanden og Studenterrådet at finde en kurs. Til sidst endte de et sted midt imellem de to yderpunkter. Det førte til kritik:

”Tonen omkring min person ændrede sig i løbet af foråret. Jeg blev kaldt pamper, blev beskyldt for manipula- tion og hånet for at være en del af det etablerede system. Hvilket for så vidt er meget rigtigt kritiseret,” erkender han i dag, dog med et smil.

Christian S. Nissen forklarer, at det nok var naturligt, fordi han som studenterpolitiker i 1968 måtte tage upopulære valg i forsøget på at balancere mellem politik, taktik og magt. 1968 bød på store udfordringer for Christian S. Nissen, og hans minder om perioden er bittersøde.

”I 1968 var verden lys, åben og spændende. Alt kunne lade sig gøre. Men alt det nye groede hurtigt fast, og for mange blev det aldrig, som de havde håbet på,” siger han.