Mange børneøjne var klistret til skærmen i 1990’ernes december, hvor julekalendere som ”Nissebanden i Grønland” fik børnene til at drømme om Julemanden i det kolde nord. Måske kiggede mange forældre også med, når Lunte og Puk på hundeslæde gled over den grønlandske is, men de skulle alligevel have deres egen julekalender.
I 1991 kom den første julekalender for voksne på TV 2, ”The julekalender” med trioen De Nattergale, der gjorde det moderne at smide om sig med gode engelske vendinger blandet ind i det danske sprog. I de år kunne man ofte høre voksne gå rundt og sige ”Thats a good vending”.
”Det er ikke længere kun børnenes jul, men også de voksnes. I 1994 kommer også skrabe-julekalenderen, som bliver meget udbredt. Den åbner også et marked for færdig producerede pakkekalendere til voksne, der op til i dag har været i rivende udvikling med pakkekalendere af øl, gourmet chokolade og make-up,” siger Anna Wowk Vestergaard, juleinspektør i Den Gamle By:
Danskerne gik dog ind i 1990 efter nogle år med økonomisk smalkost hos mange. Det hindrede dog ikke folk i at give til et godt formål i julen. På avisens forside juleaftensdag 1990 kunne man læse, at danskernes givervilje ikke fejlede noget det år, hvor Folkekirkens Nødhjælp frem til og med 20. december modtog gaver for i alt 34,1 millioner kroner, hvilket var over seks millioner kroner mere end året forinden.
”Vi er meget lykkelige for dette resultat. Til trods for de vanskeligheder mange selv står i, viser det, at man er villig til at give til andre, der har større behov,” sagde organisationens generalsekretær Jens Jørgen Thomsen.
Her 20 år senere handler julen meget om klimabevidsthed. Men hensynet til miljøet var også et tema i 1995, kunne man læse dengang. En artikel i avisen kunne berette, at økologiske juletræer var et hit.
”Bag kulisserne arbejdes der imidlertid intenst på at bringe flere økologiske træer i handlen. Langt i det traditionelle skovbrug er der stor interesse for at omlægge til økologisk produktion, og det skønnes, at økologiske træer vil kunne erobre halvdelen af markedet.”
Ensomhed er heller ikke et nyt tema i forbindelse med julen. I 1999 var der eksempelvis fokus på ensomme ældre, der ikke skulle glemmes. Det mente daværende socialminister Karen Jespersen (S), der opfordrede danskerne til at tænke på denne gruppe i julen med eksempelvis en snak og en blomst. Det var en god idé, lød det fra Margrethe Kähler, konsulent i Ældre Sagen:
”De rigtig ensomme (ældre, red.) vil ikke komme til disse arrangementer. De tør ikke tage kontakten til andre mennesker, de er sikre på at blive afvist. Derfor er det trist, at vi som medmennesker er blevet så berøringsangste, at vi lader som ingenting, selvom vi godt ved, at naboen sidder alene juleaften. Vi er høflige, men i vores kølighed kunne vi ikke finde på at invitere den ensomme nabo,” sagde Kähler i artiklen fra 24. december 1999.