Det er blevet fastelavns søndag og fastens indledning. Normalt betyder det i kirkelige kredse farvel til kød, fløde, spiritus og andre gode sager. Men absolut ikke i år.
Siden marts 2020 har vi i Danmark og hundredvis af andre lande fastet fra familie, venner, bekendte, rejser, fester og kirkens gudstjenester på grund af corona-pandemien. Lad bare de næste 40 dage inden påske være faste i kirken. Men ikke i mit hjem, hvor covid-19 har skabt en antifest.
Hvis man er i en faste og har været det længe, er der ingen grund til at faste endnu mere. Jeg vil smovse i svulmende fastelavnsboller og med flødeskum som fråde omkring mundvigene mumle: ”Kom så påske, kom så forår, kom så frihed”.
Når jeg ikke kan hygge mig med mine børn eller drikke mig over bordet i Jerusalem, vil jeg nyde den gode mad. Også de næste 40 fastedage.
Nydelsen er det, livet higer efter. Men i et sundhedsfikseret samfund, hvor ingen vil overgive sig til nydelsen, hvis de ikke får at vide, at den er sund, bliver man nødt til at pege på, at nydelsen måske er det sundeste, der findes.
Der må være mere sundhed i en fastelavns bolle, hvor fedtprocenten skvulper over 50 procent, og som man nyder af hele hjertet, end en slatten økologisk faste-råkostsalat, man ikke kan få tygget sig igennem. Medierne fortæller, at salget af fastelavnsboller er eksploderet. Det er forståeligt. Vi gider ikke mere faste i øjeblikket.
Bagsiden havde faktisk fastelavnsboller på denne plads allerede i januar, hvor folk tog forskud glæderne ved de søde højtidskager. Men den opskrift var den traditionelle uden skum. Det duer ikke. I år skal den som sagt ikke have for lidt!