I dag fejrer vi mortensaften

Mortensaften fejres til minde om biskoppen Martin af Tours, som ikke ville være biskop

Gæs var i gammel tid ikke så almindelige i Danmark, og de var meget dyre. Derfor begyndte man også at spise andet fjerkær i stedet for gæs mortensaften.
Gæs var i gammel tid ikke så almindelige i Danmark, og de var meget dyre. Derfor begyndte man også at spise andet fjerkær i stedet for gæs mortensaften. Foto: Leif Tuxen

Mange danskere vil i aften fejre mortensaften ved at spise gåse- eller andesteg.

Den Morten, som vi fejrer, hed Martin og var biskop af Tours, og baggrunden for traditionen med steg af fjerkræ går tilbage til 300-tallet i Romerriget, som også omfattede det nuværende Ungarn, hvor han blev født omkring 336 af romerske forældre.

Martin eller mortensaften?

Som 15-årig meldte Martin sig til den romerske hær, og han endte i Gallien, hvor han blev kendt som en hellig mand, der havde et varmt hjerte for de fattige. Han kunne også helbrede syge og opvække de døde.

Martin blev munk som cirka 20-årig, og han vendte tilbage til Ungarn for at gøre sine landsmænd kristne. Her blev han imidlertid forfulgt, og han blev fordrevet til Gallien, hvor han slog sig ned i et kloster i Portiers, hvor han levede fromt og roligt, og han fik også her ry af at være en god og hellig mand. Faktisk fik han så godt et ry, at befolkningen i byen Tours ville vælge ham til biskop, men det var Martin ikke interesseret i.

Og lige den del af Martins historie fører til forklaringen på, hvorfor vi spiser and eller gås mortensaften. Historien fortæller nemlig, at den meget hellige – men også ydmyge – Martin ikke var interesseret i denne forfremmelse, og da man kom for at overdrage ham værdigheden, skjulte han sig i en gåsesti. Da gæssene begyndte at skræppe op, blev han opdaget, hevet frem – og tvunget til at blive biskop.

Mortensgåsen var en hævn

Som hævn foranstaltede Martin, at alle husstande en gang om året skulle slagte mindst én gås og spise den på den dag, hvor Martin blev afsløret. Sådan fik Martin sin hævn over gæssene.

Martin døde i Candes i Frankrig den 8. november 397, og han blev begravet i Tours den 11. november. Hans dødsdag blev hans helgendag, Sankt Martins Dag.

I 659 blev han helgenkåret, i øvrigt som en af de første, der ikke samtidig var martyr.

I Danmark kom historien om Martin og gæssene første gang på tryk i 1616, og her har han fået navnet Morten Bisp.

I Danmark spiser vi altså traditionelt gåse- eller andesteg mortensaften, og der findes belæg for, at vi allerede gjorde det i middelalderen. Gæs var i gammel tid ikke så almindelige i Danmark, og de var meget dyre. Derfor begyndte man også at spise andet fjerkær end gæs mortensaften.