Det er januar med milde dage, og det lokker vintergækkerne frem under havens hække. At nætterne er med frost, tager de sig ikke af, de har frostvæske i årerne!
Drivhusets vindruer er beskåret, så kun korte skud, såkaldte sporer, sidder tilbage på hovedranken. Under beskæringsarbejdet fandt jeg ud af, at der i år var brug for en slags hovedrengøring af planterne. De har fået skjoldlus gennem de senere år. Umiddelbart ser man ikke lusene, da de er gemt under den løse bark. Jeg hiver simpelthen barken af hovedranken, trevler det op, så skjoldlusene kommer for en dag. Lusene er nemme at fjerne, men altså umiddelbart svære at finde. Det skader ikke planterne at hive barken af, for det er gammel, død bark, men det ser lidt voldsomt ud. Når barken er fjernet, børstes hovedranken med en stiv børste.
Skjoldlusene er godt beskyttet under skjoldene, og de sidder på samme sted livet igennem. Under skjoldet ligger der netop nu æg, der klækkes i foråret, og larver kommer frem, alt mens skjoldet hæver sig, og en vatagtig masse viser sig. Det er de unge larver, der nu for en kort stund vil bevæge sig ud og finde en god plads på planten, hvorefter de sætter sig ned, benene forsvinder væk under dem, og de danner et skjold og deres eget hjem, hvor de bliver hængende og hele sommeren suger saft og kraft fra vindruerne.
I januar kan man virkelig glæde sig over, hvad køkkenhaven kan kaste af sig. Jeg vil jeg nævne tre skønne sager, som er supernemme at dyrke og opbevare.
Først det allernemmeste, jordskokker, som er sprøde og lækre fra oktober til april og forbliver i jorden, til de skal anvendes. At dyrke jordskokker kræver kun, at man én gang for alle putter knolde i jorden – bedst i april og læg dem 10-15 centimeter dybt. Vi har knap en kvardratmeter jordskokker lige ved siden af kompostbeholderen, og her har de groet i 20 år. Med års mellemrum renses stykket grundigt for knolde, og de bedste, mest glatte, lægges ned igen med passende afstand.
Græskar er nemme på den måde, at de kan holde sig længe efter høst i sensommeren. De skal ind i varmen, gerne i køkkenet, hvor de samtidig vil pynte med deres forskellige former og farver. Gennem vinteren er det skønt med græskarsupper, gerne fyldige supper med gulerødder, bladselleri, kartofler, løg, kokosmælk, masser af krydderi foruden kogte butterbeans. Serveret med æbletern og ristede græskarkerner. Det mætter.
Gemmeæbler er skønne at have på denne side af nytåret. Vi har to gemmeæbler, som virkelig er faldet godt ud i den forløbne sæson. Det er sorterne Bodil Neergaard og Dronning Louise. Det er to gamle sorter, den første kom til verden i Flintinge på Lolland i starten af 1900-tallet og har fået navn efter fruen på Fuglsang Gods. Dronning Louise, som var Christian IX’s frue, er endnu ældre fra cirka 1890. Æblet så dagens lys i Hulemose ved Nyråd på Sydsjælland. Begge skal de plukkes sent på året og gemmes til efter jul, før de er gode spiseæbler.
Begge æbler smager virkelig dejligt, men er også ret forskellige. Louise er mere sød end Bodil, mens Bodil er mere sprød end Louise.
Jeg tog de to æbler med ind til børnebørnene for at lave en lille minitest. Hvad synes ungdommen om disse gammeldags æbler? Fra de 10-14-årige fik Dronning Louise karakteren: aromatisk, sød blomsteragtig, lidt melet, mild. Om Bodil Neergaard lød det: mild citrusagtig, lidt sur, frisk, aromatisk, syrlig saftig, det bedste.
Fra den seksårige kom det prompte uden tøven om Dronning Louise: ”Den smager af banan”. Om Bodil Neergaard kom der denne helt vidunderlige karakteristik: ”Den smager af æble”.