I historien om Peter Pan er drengen Peter blot en lille dreng, da han erklærer, at han har fået nok af sine forældre, og vandrer ud i den store verden.
En ny udstilling i London sætter fokus på Peter og de mange børn, der ligesom ham optræder som hovedpersoner i bøger og af den ene eller anden grund ikke har deres forældre.
Meget passende er det The Foundling Museum, som viser den lille litterære udstilling. Museet holder nemlig til i det gamle Foundling Hospital, der blev stiftet i 1739 med det formål at tage sig af hittebørn.
Fra begyndelsen havde hospitalet et tæt samarbejde med kunstnere, som støttede arbejdet - hvoraf de mest kendte er maleren William Hogarth og den tyskfødte komponist Georg Friedrich Händel, der årligt gav en opførelse af ”Messias” til støtte for hospitalet. De tætte forbindelser betyder, at museet i dag har en lille, men meget eksklusiv samling af malerier.
Den nye særudstilling er inspireret af kunstneren Lemn Sissay, som har udsmykket museets café med navnene på kendte hittebørn, forældreløse, plejebørn og bortadopterede. Han var selv adopteret og fandt som lille trøst i, at også Superman var et hittebarn.
Udstillingen fokuserer på illustrerede udgaver af bøger, hvor kunstnere har skildret centrale scener i historierne.
Den første illustration er fra forfatteren Henry Fieldings roman fra 1749 ”Tom Jones: Et hittebarns historie”. Derudover byder udstillingen på illustrationer fra klassiske eventyr som ”Snehvide”, ”Askepot” og ”Rapunzel”, til de store britiske forfattere som Charles Dickens og Charlotte Bront og til de nutidige som J.K Rowling, der skrev om den forældreløse Harry Potter, og Jacqueline Wilson og hendes historier om den forældreløse Hetty Feather. Historien om Hetty Feather, som ikke er oversat til dansk, har en særlig knytning til museets beliggenhed.
”Handlingen i Hetty Feather tager udgangspunkt i The Foundling Hospital i forrige århundrede. Det er meget sigende, at der ikke rigtig er bøger, som socialrealistisk tager udgangspunkt i forældreløse børn i samtiden,” siger kurator Nicola Freeman.
Hun forklarer, at i de illustrerede udgaver har illustratoren netop fundet de dramatiske begivenheder, hvor barnet er isoleret, formår at slippe væk og i sidste ende finder enten sine rigtige forældre eller på anden vis et nyt og trygt hjem.
Ifølge hende finder mange børn, som af den ene eller anden grund ikke er opvokset med deres biologiske forældre, en form for trøst i den type historier.
”Stort set alle historier om forældreløse har noget fantastisk over sig, og de ender næsten alle godt. Oprindeligt havde Charles Dickens en mindre lykkelig afslutning for drengen Pip i 'Store forventninger', men han ændrede det, efter at en god ven sagde, at det var nødvendigt med en lykkelig afslutning på historien,” beretter Nicola Freeman.
Charles Dickens havde sit første hjem i London blot 10 minutters gang fra Foundling Hospital og kom næsten hver søndag til gudstjeneste i hospitalets kapel. Han er blevet kendt for at indtage en særlig position i den sociale samfundskritik af behandlingen af forældreløse med hovedpersoner som Oliver Twist, der også kan findes på udstillingen.
Udstillingen Drawing on Childhood kan ses på The Foundling Museum i London frem til den 1. maj