Ordet impact hører til den lange liste af nye ord i dansk, som er indvandret fra engelsk.
Det bruges i mange sammenhænge og for eksempel i universiteternes og forskningens sproglige koder. Når man som universitetsforsker skal argumentere for et forskningsprojekt, eksempelvis i en ansøgning om støttemidler, så bedes man ofte angive projektets forventede impact.
Ordet, som er optaget i nyere ordbøger og dermed dansk, betyder virkning eller påvirkning. Så hvordan kan dette eller hint projekt bidrage til for eksempel kommercielle interesser, produktion, sociale forhold eller menneskelig dannelse og udvikling?
Det er jo rimelige spørgmål til eksempelvis forskningsprojekter, der betales af skatteydere eller fonde. Undertiden kunne man imidlertid blot spørge på almindeligt sprog: Hvilken virkning og indflydelse på samfundet vil det have at gennemføre dette projekt?
Impact er oprindeligt latin og kommer af impactum eller impingere, der betyder at slå imod noget. Ordet er som sagt indvandret til os fra engelsk.
Det dukkede op hos os i slutningen af 1980’erne og, interessant nok, først i fitness-branchen. Det var jo i 1980’erne, kroppen blev centrum eller objekt for nye forestillinger om effektivitet og perfektion. Fedt blev fjende nummer et, som man måtte slå imod med al magt. Den såkaldte aerobic buldrede ind i gymnastiksale og særlige centre for fitness sammen med callanetics, workout og andre nye genrer, der blev populære som hårdtpumpende, hoppende og ikke mindst svedfremtvingende gymnastikformer.
De var og er sunde nok! Respekt for det, men der udviklede sig et frygteligt og helt ukontrolleret kontrol-over-min-krop-hysteri, som faktisk gjorde mange unge mennesker syge.
Ordet aerobic kom også fra engelsk og er udviklet af de græske ord aer, der betyder luft, og en afledning af ordet bios, der betyder liv. Aerobic betyder derfor egentlig iltkrævende.
Til bølgen af aerobic og andre nye konditionsgivende idrætter knyttede der sig som sagt et begær efter eller krav om effekt og effektmåling. Badevægte, pulsmålere og alskens djævelskab, som var med til at påtvinge unge mennesker forskruede kropsidealer, vandt frem.
Det er i denne trend, dette sygelige begær efter effekt og måling af det præsterede, ordet impact dukker op. Man talte om high impact eller low impact som markører for effekt på kroppen.
Fra de sveddryppende fitnessgulve er ordet danset ind, først i ministerielle rapporter, dernæst videre ind på for eksempel universiteter som daglig omgangssprog for den virkning og betydning, et givet forskningsprojekt eller område kan have på samfundet, økonomi eller menneskelig adfærd.
Det er som sagt yderst rimeligt at kræve af et projekt, at det har eller kan få en indflydelse og betydning på de samfundsmæssige eller menneskelige forhold.
Men det kan godt være både iltkrævende og sveddryppende at argumentere for impact. Der skal ikke være et gram fedt for meget.