Læser Ingeborg E. Møberg fra Hillerød glemmer aldrig en bestemt sommer i midten af 1950’erne, hvor hun var ung lærer og ansat som børnesekretær i Det danske Missionsselskab i Hellerup.
Bagsiden har i en serie om sommernostalgi opfordret læserne til at indsende deres minder om én særlig sommer. Det har Ingeborg E. Møberg blandt andre gjort og skriver, at en af hendes opgaver dengang var at lede tre-fire sommerlejre for børn hvert år. Hun har mange gode minder fra de lejre, men en skiller sig ud fra de øvrige – en lejr på Humlum Strand:
”Vi havde selvfølgelig et fast dagsprogram, blandt andet skulle vi ud at bade hver eftermiddag, og det gik livligt for sig, men så skete det helt uventede og fantastiske: Kongeskibet Dannebrog kom sejlende fra Nissum Bredning ind i Venøbugt og kastede anker halvvejs mellem lejren og Venø. ’Vi skal kippe med flaget’, var der en af de voksne, der råbte, og jeg løb hen til vores flagstang og kippede flere gange, mens vi holdt øje med kongeskibet, og sandelig om der ikke blev kippet tilbage,” skriver Ingeborg E. Møberg og fortsætter sit minde:
”At være så nær vores konge, dronningen og de tre prinsesser satte nogle tanker i sving, og vi besluttede, at vi ville sende et telegram med en hilsen fra 103 piger, lejrtanter og ledere på DMS’s sommerlejr, og inden en af vores unge ledere cyklede til postkontoret i Humlum Stationsby, samlede vi alle pigerne, og jeg læste så ordlyden på telegrammet op for dem.
Om aftenen, da vi skulle have lejrbål tæt ved stranden, havde jeg da et par sommerfugle i maven, for sæt nu kongefamilien kom sejlende i chaluppen på et overraskelsesbesøg. Det var de jo kendt for. Altså var det bedst at have en velkomsttale parat; den øvede jeg mig på et par gange, men fik ikke brug for den.
Da lejrbålet var slukket, og vi var på vej hen til lejren, nød vi synet af lysene fra kongeskibet.
Den næste dag ved middagstid lettede kongeskibet anker og sejlede nord på i Limfjorden, men her slutter historien ikke, for om eftermiddagen blev der ringet fra Humlum Postkontor, at der var indløbet et telegram til os fra kongen.
Cykelbuddet var straks parat, og da hun en halv time senere kom tilbage, samlede vi alle piger, tanter og ledere. Alle rejste sig, og der var helt stille, da jeg åbnede telegrammet og læste Kongens hilsen til os. Han takkede for vores telegram og ønskede os en god lejr. Signeret Frederik Rex. Så blev der klappet, og vi var meget glade.
Bagefter var der en lille pige, som spurgte: ’Har kongen selv skrevet det?’. Det havde han i sagens natur ikke, men telegrammet blev alligevel sat i glas og ramme og hængt op på væggen i lejrens mødesal. Senere hørte vi, at kongefamilien havde været på overraskelsesbesøg hos en af gårdejerfamilierne på Venø.