I Syddjurs Kommune indløb i maj en anmeldelse om hærværk i den gamle fine kommunale Tolløkke Skov, der ligger tæt på Ebeltoft By. Anmeldelsen gik på, at et par snese store træer havde fået skrællet barken af i et bælte på en halv til en hel meter lige over roden.
Ebeltoft-området har løbende sager om ulovlig nedskæring af træer på anden mands grund – ofte med havudsigt som begrundelse – så det kunne have været en alvorlig sag.
Her var det dog falsk alarm. Barkskrælningen var virkelig nok, men foretaget af HedeDanmark, bestilt af Syddjurs Kommune og betalt af Nationalpark Mols Bjerge – og det gik alene ud over en række store ahorntræer. Hvert år sender ahorn nemlig i titusindvis af frø ud over den gamle fine bøge- og egeskov og overtager gradvist først underskov, så mellem- og højskov.
Der har ellers været meget strid om ahorn som hjemmehørende eller invasiv art, og i 2000’erne erklærede Naturstyrelsen den for hjemmehørende. Ny forskning synes dog at bekræfte, at ahorn først er indført hertil og begrænset til enkelte slotshaver cirka 1660 og først i midten af 1700-tallet gradvist indført i skovdriften.
Siden da har den til gengæld bredt sig heftigt. Typisk for nyindførte arter har ahorn stort set ingen sjældne organismer knyttet til sig, hverken truede insekter eller svampe, hvorimod vi har oceaner af sjældne insekter og svampe knyttet til for eksempel eg og bøg.
Spritnye resultater af en geologisk pollenanalyse fra en 12 meter borekerne i Fuglsø Sø i nationalparkens sydende synes at bekræfte dette – der var op til 6000 år gamle fund af både spidsløn og navr, men ingen af ahorn.
I Tolløkke Skov fik vi samtidig med barkskrælningen nedskåret hele ahornunderskoven i cirka en halv hektar af skoven. Her blev ahorn fjernet, mens søsterarterne navr og spidsløn blev skånet sammen med bøg, eg, ask, elm, rød-el, benved, skov-abild, tjørn og kvalkved.
Og indsatsen var netop lagt i Tolløkke Skov, en smuk, gammel og artsrig løvskov, hvor Nationalpark Mols Bjerge i foråret 2017 indgik en aftale om at sikre og udvikle biodiversiteten med ”urørt skov”.
Den tinglyste og kompenserede aftale standser al forstlig drift og udførsel af træ, men tillader selektiv nedskæring af indførte arter, der ikke bidrager til biodiversiteten. Her nævner vi specifikt ahorn.
Derfor fjerner vi nu i et forsøg ahorn i nogle udvalgte områder for blandt andet at mindske frøpresset. Men vi ring-afbarker træerne, så de får lov at stå lodret og blive til spættetræer – for lige netop de hulrugende fugle er ikke så kræsne med træarten, som de sjældne insekter og svampe er. De mindre ahorn bliver dog fældet og giver nu rigt med kvas og grene i skovbunden, hvilket før var en mangelvare.
Naturen er ekstremt kompliceret med de titusindvis af arter i den danske natur – med skoven som den mest artsrige naturtype – og deres uendelig samspil med hinanden, jordbund, klima og mennesker. Nu er vi i gang, men vi tør ikke love, at vi har fundet løsningen. Til gengæld har vi målet – mere af de særlige og truede arter og deres levesteder.
I Tolløkke Skov har vi seks arter af flagermus, rigtig mange hulrugende fugle, blandt andre spætter og spætmejser, en rig urteflora med lærkespore, milturt og rederod, træsvampe som oksetunge og insekter som bøghjort.
Vi vil ikke lade ahorn stå i vejen. Nogle hævder, at naturen på nogle hundrede års sigt af sig selv vil finde en balance; det vil vi ikke satse, endsige vente på.
Jens Reddersen er biolog og ansat ved Nationalparkerne Mols Bjerge.