I avisen i fredags kunne Kristeligt Dagblad fortælle, at sønderjysk er dialekten, der nægter at dø.
Både i og uden for Sønderjylland lever sønderjysk i bedste velgående. Det skyldes blandt andet, at der endnu er unge, som taler det med hinanden.
Da Kristeligt Dagblad lørdag delte artiklen på avisens Facebook-side, påpegede flere dog, at man slet ikke taler sønderjysk. Man snakker det.
En af de læsere er Lars Månsson Sloth, der nu bor i Roskilde, men som stammer fra Nustrup-Bæk vest for Vojens.
”Ingen taler æ sproch, i Synnejylland snakker man,” skriver han i kommentarfeltet under artiklen.
René Rasmussen er enig. Han skriver, at han ikke selv snakker dialekten, men at han kender mange, der gør. Det samme har Eva Sønnichsen bidt mærke i. ”Å så snakke man æ sproch. Man tal it,” skriver hun i en af de mange kommentarer til artiklen. Hun forklarer også, at hendes efternavn – Sønnichsen – er et typisk sønderjysk efternavn.
Flere andre læsere benytter lejligheden til at bekræfte, at sønderjysk vist ikke er i fare for at uddø lige foreløbig. For eksempel skriver Bjørn Allerelli Andersen fra Sønderborg til opslaget, som efterspørger læsere, der selv taler sønderjysk, eller som kender nogle, der gør:
”Det ka I da lich tro æ kan.”
Generelt er begejstringen for sønderjysk stor blandt læserne. Grethe Lyck Hansen, som ellers bor i København, bemærker således:
”Det er så dejligt, at man stadig hører nogle tale sønderjysk.”
Tove Juel Hansen, der bor i Brøndby ved København, håber, at den sønderjyske dialekt bliver bevaret. Også selvom det ”sørme er svært at forstå”, skriver hun. Og det kunne for eksempel være Ilse Martensens kommentar:
”Snakke da daule e sproch å hæ to piche dæ ædde manne år uen bys (Fyn å Norge) beche bruche å snak synnejysk,” skriver hun.