Inger Larsen fra Herlufsholm lavede efterlyst befrielsesdug

Bagsiden har fundet frem til kvinden, som broderede 5. maj-dugen, der endte i en genbrugsbutik på Fur. Vores mor var meget kreativ, fortæller børnene til Inger Larsen, der var hustru til organist i Herlufsholm Kirke

Inger og Andreas Larsen med deres tre børn. De boede i Herlufsholm, hvor han var organist og musikunderviser. Da krigen sluttede, broderede hun en mindedug. – Privatfoto.
Inger og Andreas Larsen med deres tre børn. De boede i Herlufsholm, hvor han var organist og musikunderviser. Da krigen sluttede, broderede hun en mindedug. – Privatfoto.

”Hej Benjamin, historien om frihedsdugen lander sjovt nok i vores familie.”

Sådan lød en besked, som denne skribent modtog i weekenden fra en nær ven af familien, og som nu kan hjælpe med at sætte de sidste brikker sammen i historien om en mystisk 5. maj-dug, der dukkede op i en genbrugsbutik på Fur sidste år.

Jette Skovhede, der købte dugen med broderierne af datoen 5. maj 1945, et dannebrogsflag og mange navne, viden om dugens oprindelse. Det førte til en delvis opklaring, da Jytte Bjerregaard fra Lunderskov kontaktede Bagsiden og fortalte, at hun havde afleveret dugen for nogle år tilbage efter at have arvet den fra en nær afdød ven.

På den måde kom avisen i kontakt med den afdøde vens søster Lisbeth Balle, at dugen havde tilhørt hendes far, Holger Balle, der var præst i Herlufsholm Sogn og en del af en modstandsgruppe, der gemte våben i kirken. Disse oplysninger gav medvind til teorien om, at navnene på dugen kunne tilhøre frihedskæmpere under Besættelsen, der dermed markerede friheden med en mindedug.

Så langt så godt, og med tungen lige i munden. Men hvem der havde lavet mindedugen vidste præstedatteren ikke.

Svaret landede et par dage senere, i weekenden, med beskeden fra afsenderen af den indledende sætning i denne artikel. Denne er nemlig gift med barnebarnet til kvinden, der broderede dugen, Inger Larsen.

Hun var gift med Andreas Larsen, kaldt ”Gnisten”, der var organist i Herlufsholm Kirke og underviste i musik på Herlufsholm Kostskole.

Både Inger Larsen og Andreas Larsens underskrifter er broderet på dugen, bekræfter Inger Larsens døtre, der er noget overraskede over at høre om deres mors mindedug, som de ikke kendte til. Men de genkender moderens stil i motiverne på dugen.

Inger og Andreas Larsens underskrifter broderet i mindedugen. – Foto: Jette Skovhede.
Inger og Andreas Larsens underskrifter broderet i mindedugen. – Foto: Jette Skovhede.

”Hun var en stor kunstner,” fortæller Helle Sattrup, et af de tre børn til Inger Larsen.

”Blomsterne på dugen er typiske for min mor, som under sin uddannelse som kunstmaler også malede Flora Danica for Den Kongelige Porcelainsfabrik,” siger Helle Sattrup, der var ét år ved Befrielsen.

Inger Larsen var uddannet kunstmaler og var god med hænderne. I 1950’erne tegnede hun en række damaskduge til Tommerup Hørfabrik, der senere blev overtaget af Kolding Hørfabrik. Helle Sattrup har selv en af dugene, ”Kniplingsdugen”. En anden hedder ”Tommelisedugen” og en tredje ”Margrethedugen” til ære for prinsesse Margrethe.

Helle Sattrup og storesøsteren Clarissa Bryld er sikre på, at dugen blev lavet kort efter Befrielsen, formentlig i efteråret, eftersom hun var gravid med deres lillebror, der blev født i august 1945. Under forældrenes navne på dugen finder man simple små tegninger af tre små børn.

De gætter på, at dugen var en gave til præsten Holger Balle, der efter krigen forlod Herlufsholm og blev provst i Grønland. Dugen fulgte med og blev ifølge hans datter taget frem og brugt ved festlige lejligheder. Hans navn er ikke broderet på dugen, men Inger Larsens døtre genkender nogle af de andre navne, der var knyttet til sognet, kirken og skolen i Herlufsholm. En var kirkekone, en anden skovfoged. Nogle var en del af en kreds af modstandsfolk, andre som Inger og Andreas Larsen var ikke – så vidt børnene ved. Det hele var meget sammenvævet det sted dengang, siger døtrene. De fortæller, at man i Herlufsholm Kirke i mange år har fejret og markeret Befrielsen. Og dugen skulle formentlig minde om begivenheden og sammenholdet i Herlufsholm.

”Min mor kunne meget og drømte også om de store malerier, men det blev ved drømmen, dugene og andre værker. Hun blev skolet af Astrid Holm, der over for de unge kvinder på kunstakademiet betonede, at de skulle sørge for at lære et håndværk. Så hun vævede. Hun har også lavet gobeliner af forskellige slags og er registreret som udstiller. Hun er nævnt flere steder i kataloget til en stor udstilling med Astrid Holm på Øregaard Museum. Hun forlod aldrig faget og var altid interesseret i det nye og moderne,” fortæller Clarissa Bryld.

Hun, søsteren og resten af familien er glade for, at moderens navn kommer frem igen i forbindelse med mindedugen, som de glæder sig til at se ved lejlighed.

”Mange har vist interesse for dugen. Det er sjovt, at hun nu bliver beundret så meget,” siger Helle Sattrup.