Innovation er slet ikke så nyt i sproget

Innovation er blandt de ord og klichéer, som har hjemsøgt vore sproglige kyster. Gode danske ord som fornyelse, forandring og udvikling er blevet fortrængt af det nye gummi-ord.

Vi har endda fået et ministerium for offentlig innovation. Dette ministeriums ressort og område ligger under eller i forlængelse af Finansministeriet, som har vist sig vældig innovativt, når det gælder nye navne. Det er således under dette ministerium, der findes en moderniseringsstyrelse. De tidligere styrelser for personale og for økonomi blev slået sammen i 2011 til Moderniseringsstyrelsen. Denne styrelse med det friske navn beskæftiger sig med noget så gammeldags som at udbetale løn og håndtere ansættelser og stillinger i det offentlige. Det er der vist ikke meget modernisering i, men der er mange gammeldags forsøg på at stramme noget så endnu mere gammeldags som effektivitet.

Finansministeriet, landets mægtigste magt, elsker nye navne. Man udvikler ”new speak”, nysprog, som mest er tomme fraser, og som skal fremmane en slags magi.

Innovation er sådan et ord. Det dukkede op i sprogbrugen i 1960’erne, slog rod og bredte sig. Ordet kommer fra latin innovatio og genitivformen innovationis, som betyder fornyelse, og som igen har rod i novus, der betyder ny. Det var i det såkaldte managementsprog, innovationen bredte sig. Konsulenter tjener millioner på at messe ordet innovation for firmaer og offentlige styrelser, der gerne vil forøge produktiviteten. I stedet for det magiske ord innovation kunne man nuancere med ord som fornyelse, ændring, bevægelse, indføring med videre. Faktisk er innovation slet ikke så nyt i sproget. Holberg, der kunne sin latin, bruger det som et ironisk og lattervækkende ord, som når han i et skuespil håner den skriftkloge jøde Timotheus for at have sat for mange strenge på sin lut, så Holberg vrænger: ”(… )saadan Innovation”.

Det er naturligvis godt med nye ord for nye styrelser og indsatser. Problemet er blot, at der intet nyt er under solen i disse tilfælde. Det er almindelige, klassiske sagsområder, der hører under Moderniseringsstyrelsen og Innovationsministeriet. Problemet er desuden, at gummi-ord som modernisering og innovation er abstrakte begreber.

Ordet modernisering er ubestemmeligt og ukonkret. Modernisering af hvad? I forhold til hvad? Modernisering fra hvad og til hvad? Hvem bestemmer, hvad der er mest moderne? Man kan tale om modernisering af cykelstier, for nu at bruge et tosset eksempel. Så handler det om cykelstier, der skal forandres, men modernisering betyder i sig selv og alene ikke andet end slør. Man kan ikke tale modernisering ud i den blå luft.

For ordet innovation gælder det samme. Hvad i alverden betyder fornyelse, hvis der ikke er en præcisering indbygget? Nå ja, det er der jo også: Innovation af den offentlige sektor, men det bliver det ikke meget bedre af.

Det paradoksale rent sprogligt ved et ministerium for innovation er også, at det indikerer, at alle andre ministerier og styrelser ikke skal forny sig eller følge med tiden. Sådan er det måske? Holberg ville sige, at ”Tillaeg af fleere Strænger” ikke ville forbedre instrumentets klang.