Prøv avisen

Insekter vågner op til dåd i forårsvarmen

Skilla, russisk skilla (Scilla siberica), liljefamilien (Liliaceae). Siberian Squill. Rysk blåstjärna. OG Syvplettet mariehøne (Coccinella septempunctata), biller (Coleoptera, Cocconiidae), Lady Bugs, beetles, nyckelpiga, nyckelpigor. April Foto: Eva Rosenqvist/.

Mariehøns, sommerfugle og græshopper strækker i disse dage vinger og ben og gør klar til at formere sig efter vinterens dvale

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det.

Men i den danske muld, i sprækker i huse og under skovens blade varmer insekter som humlebier, mariehøns, møl og sommerfugle lige nu op til en ny sæson. Det sker lidt tidligere end normalt, fordi vinteren og den første del af marts har været exceptionelt lun, forklarer Johannes Overgaard, lektor i zoofysiologi ved Aarhus Universitet.

En del arter vil poppe op tidligere, end man plejer at se det. Når vinteren og det tidlige forår er mildt, kommer insekterne simpelthen hurtigere i sving med at gøre sig klar til at etablere populationen, siger han.

Når frostgraderne sætter ind om efteråret, dør mange insekter. Men der er også en stor del, som bare skruer ned og går i dvale. Det, der i fagsprog hedder diapause, over vinteren, for så at være klar til foråret, forklarer han.

Det sker automatisk, når dagene bliver korte og mørke.

LÆS OGSÅ: Mysteriet om dyrene i stenene

Når lyset svinder om efteråret, er det et signal til insekterne om, at nu bliver der mindre plantevækst og mindre føde. Miljøet siger: Hold op med at udvikle dig, det kan ikke betale sig. Og så sætter insekterne deres livscyklus på pause. Hen under vinteren bliver de klar igen og ligger så og venter på, at temperaturen bliver høj nok til, at de kan genstarte deres udvikling, hvor de slap, siger han.

Grundlæggende kan man sige, at lyset tænder og slukker nogle gener, der styrer udviklingen hos insekterne.

Vi har nogle af de samme gener, men hos os stopper de ikke vores udvikling, men er bare med til at styre, hvornår vi bliver trætte, og hvornår vi vågner, siger Johannes Overgaard.

I øjeblikket er zoofysiologen i gang med et forskningsprojekt, hvor han sammen med kolleger studerer tre forskellige insektarters reaktion på klimaforandringer i form af mere varme.

Selvom man måske skulle tro, at insekter generelt ville bifalde lidt global opvarmning og lunere vejr, så er det ikke nødvendigvis sådan, at alle arter har godt af vintre som den, vi lige har haft.

Insekterne bruger mere energi, når det er varmere, og derfor kan nogle arter risikere at ende i en situation, hvor de får brugt for meget af den energi, de skulle have gemt til foråret. På den måde tyder det på, at en kølig vinter faktisk kan være en fordel for nogle insekter, mens det omvendte kan være tilfældet for andre arter siger Johannes Overgaard.

Så hvis Marie, Marie, Marolle virkelig fløj op til Vorherre og bad om godt vintervejr efter sit eget hovede, ville det nok være det kølige af slagsen.