Prøv avisen

Pibesamler: Intet problem er så stort, at det ikke kan løses i løbet af tre piber

Keith Chamberlain er formand for Danmarks største pibeklub og ejer omkring 130 piber. Alligevel vil han ikke kalde sig selv for pibesamler, men blot ”pibe-entusiast”. Her er han fotograferet i The Danish Pipe Shop i København. Piben ovenover er den første, han købte i Danmark. – Foto: Jens Welding Øllgaard

Som formand for Danmarks største pibeklub og ejer af over 130 piber får 63-årige Keith Chamberlain røget noget tobak. Men det er ikke en dårlig vane, tværtimod et filosofisk pusterum i hverdagen, mener pibe-entusiasten

Hvordan opstod din interesse for piber?

"Jeg startede med at ryge cigaretter, da jeg var ung, men det viste sig at være upraktisk, da jeg som lærling arbejdede med at vedligeholde og reparere maskiner. Mine hænder var konstant smurt ind i fedt og olie, og det var hæsligt at ryge cigaretter med sådan nogle fingre, så jeg skiftede til pibe som 16-årig."

Hvad er der interessant ved at samle på piber?

"Selvom jeg har omkring 130 piber – og det er et skøn, for jeg har ikke talt dem for nylig – vil jeg ikke definere mig selv som en pibesamler. Piberne er ligesom bare kommet til mig i løbet af mit livsforløb, det har aldrig været et mål for mig at have så mange som muligt. På den måde er jeg mere en pibe-entusiast."

"Jeg bruger det at ryge piber som en pause i min dag. Det er et dejligt pusterum. Der er også noget lavpraktisk i det at ryge pibe: Det holder mine hænder beskæftiget og min mund lukket – og så kan jeg jo ikke gøre så meget skade."

Hvor lang tid bruger du på din interesse for piber?

"Vi mødes i pibeklubben en gang om måneden. Derhjemme ryger jeg omkring tre-fem piber om dagen. Jeg tænder aldrig min pibe, hvis ikke jeg har tid til at ryge den færdig. Når jeg ryger, er jeg fredet. Og når jeg er fredet, så har jeg ro til at tænke. Jeg bruger min pibetid på at filosofere over verdens tilstand og personlige udfordringer. Hvis der er et særligt stort problem, kan det måske kræve et par piber, før det er løst. Men der er intet problem, der er så stort, at man ikke kan løse det inden i sit hoved i løbet af tre pibers varighed. Derfor kunne jeg ønske mig, at alle verdens ledere var piberygere."

Hvordan er fællesskabet blandt medlemmerne i pibeklubben?

"Det er stærkt og præget af en masse kammeratlig drilleri. Vi tager sammen til konkurrencer i langtidspiberygning i ind- og udland, og det giver et godt sammenhold. Så konkurrerer man i, hvem der kan holde en pibe med tre gram tobak i gang i længst tid. I øjeblikket er det en italiener, der har verdensrekorden med 3 timer og 33 minutter."

"Roskilde Pibeklub er Danmarks største pibeklub, men vi er udfordret af, at der er så mange steder, man ikke må ryge. Vi har lige måtte flytte, fordi det værthus, vi plejede at holde til i, blev røgfrit. Det var medvirkende til, at vi gik fra 36 til 22 medlemmer over nytår. Men nogle af de medlemmer var alligevel ikke særligt aktive, og to af dem var stoppet med at ryge."

Hvad er den største fordom, du møder om folk som dig, der samler på piber?

"At piberøg stinker."

Passer den fordom?

"Nej! Cigaretter stinker, piber dufter. En af mine pibetobakker har en karamellugt, og den elsker min kone."

Hvilken pibe er din favorit?

"Det er jo som at vælge mellem sine børn. Men en af de piber, jeg holder særligt meget af, er min morgenpibe, som jeg har arvet fra min gode ven Kristian fra pibeklubben, der døde af kræft for et par år siden. Hver gang jeg ryger på den, mindes jeg ham."

"En anden særlig pibe er den første, jeg købte, da jeg flyttede til Danmark fra Storbritannien i 1984, fordi jeg fik en dansk kæreste. Jeg spottede den i en kiosk, hvor den stod til over 400 kroner, hvilket jeg syntes var en heftig pris. Men den lå rigtig godt i hånden, og da det viste sig, at den havde en revne i sig, fik jeg lov til at få den for 100 kroner. Hverken ekspedienten eller jeg troede, at den ville holde i særligt lang tid, men nu har jeg røget på den hver anden dag i over 30 år, og den holder stadig. Den pibe er den ældste ven, jeg har her i Danmark."

Hvad ville det betyde for dig, hvis du mistede dine piber?

"Jeg ville have det forfærdeligt. Jeg kan sagtens købe andre rygeinstrumenter, men jeg vil føle stor sorg over at miste mine piber, da de er som rigtigt gode venner. De har været hos mig gennem gode og dårlige tider, og der er en stor trøst forbundet med at ryge på dem."

Keith Chamberlain betegner det at ryge pibe som en "intellektuel oplevelse". For før han kan ryge piben, skal han træffe mange valg: Hvilken type pibe har han lyst til at ryge på i dag, og hvilken slags tobak skal den stoppes med? Foto: Jens Welding Øllgaard
Verdensrekorden i langstidspiberygning er 3 timer og 33 minutter. Til konkurrencerygning plejer Keith Chamberlain max at kunne holde piben i live i en time og et kvarter. Foto: Jens Welding Øllgaard
Roskilde Pibeklub har mistet en del medlemmer på det seneste - blandt andet fordi nogle er stoppet med at ryge. Men Keith Chamberlain ser flere unge mennesker gå rundt med piber, hvilket giver ham håb for fremtiden. Foto: Jens Welding Øllgaard
En jagtpibe af typen fasan, som Keith Chamberlain har arvet fra sin afdøde ven. Foto: Jens Welding Øllgaard
Den første pibe købt i Danmark. Foto: Jens Welding Øllgaard