Prøv avisen

Israelere er utålmodige

Israelere er gode til at råbe højt og skændes. Tøjlerne bliver både sluppet i trafikken og i politiske diskussioner som på billedet her, hvor stemmeføring og arme kan komme højt i vejret over landets tilstand. – Foto: Jack Guez/Ritzau Scanpix

De er til gengæld ovenud varme over for venner og sociale omkring bordet, kan man læse i ny serie på Bagsiden om kultur og vaner i udlandet

”I Israel går lyden hurtigere end lyset.”

Sådan begynder en af mine israelske yndlingsjokes. I dette land, hvor Albert Einstein engang blev tilbudt at blive præsident – og takkede nej – gælder fysikkens regler altså ikke, fastslår den lille anekdote.

Hvordan det, skal man så spørge, og får svaret: ”Fordi i Israel dytter bilen bag dig, længe før trafiklyset skifter fra rødt til grønt.”

Det er en udmærket joke. Man kan godt grine lidt ad den, men den er faktisk også en ganske nøje beskrivelse af, hvordan israelerne gebærder sig i trafikken. De er utålmodige!

Det er måske derfor, at trafik-app’en WAZE er en israelsk opfindelse. WAZE er en interaktiv app, der i realtid viser, hvilke veje der er ramt af trafikpropper, og anviser mindre trafikerede, alternative ruter. Men selvom alle israelske bilister kører med WAZE, holder ingen israeler bag et rat sig for god til uhæmmet at bruge hornet. Det giver åbenbart luft for både frustrationer og utålmodighed.

Aggressionerne får især frit løb, hvis man leder efter parkering for eksempel i Tel Aviv. Det være sig på gaden eller i et parkeringshus. Man får let en fornemmelse af, at der er tale om en kamp på liv og død. Jeg selv kan blive så frustreret og opgivende over de mange tudende horn, truende grimasser og lynende blikke, jeg får, hvis jeg har overset, at en anden bilist har udset sig netop den plads, jeg lige tror, jeg har fundet, at jeg kaster håndklædet i ringen. Jeg opgiver det, jeg var kommet for at ordne, og kører hjem.

Men israelere er også dejlige, sociale, varme mennesker. Når man mødes med bekendte, er der altid rigeligt med omfavnelser og kindkys. Både mellem mænd og kvinder – og mand og mand imellem. Blandt mandevenner, som tidligere militærkammerater og kolleger, bliver der givet såkaldte chaphot. En helt særlig udgave af skulderklap, der selv blandt ældre mænd kan være lige så hårdhændede, som var de stadig testosteronpumpede teenagere.

Det sociale kommer særligt til udtryk omkring måltiderne. Ligesom alle andre lande, der i sin tid har været under osmannisk besættelse, har også israelerne adopteret den tyrkiske mezze som en del af deres egen madtradition. Det skal ikke forstås i forhold til, hvad man spiser, men mere i forhold til, hvordan man spiser.

Ethvert måltid indledes med forretter, der lifligt spredes på små tallerkener ud over bordet. Det være sig arabisk-palæstinensiske retter som hummus og baba ganoush (bagt aubergine med tahin), eller en traditionel østeuropæisk jødisk ret som gehakte leber (hakket lever) med hvidløgstunge saltagurker, balkansk ikra (fiskerognsalat), en marokkansk matbuha (kogt tomatret med rigelig chili, der serveres kold) og så videre. Uanset retternes og de sultne israeleres etniske baggrund stikker alle deres stykke brød eller gaffel i de fælles tallerkener.

Når israelere går på restaurant, har denne form for fællesspisning udviklet sig til et særkende. Man bestiller ikke en ret til hver, men tager et antal forskellige for- og hovedretter og får dem stillet midt på bordet. Så kan alle stikke en gaffel i hver eneste ret. Man kan også bede om en serveringsske og en mindre tallerken til hver, så man kan bruge portionsserveringen, som var det et fad. Idéen er, at man deler. Desserter deles også med en masse skeer. Uanset om man er nære eller fremmede for hinanden.

Det kan chokere ikke mindst nordeuropæere. En tysk jødisk nyimmigrant til landet fortalte mig for nylig om sine første chokerende oplevelser på det israelske datingmarked: En potentiel herre havde inviteret hende på café og spurgte venligt, om hun ville spise et stykke kage til kaffen. Det ville hun gerne.

Men den iboende tyske hygiejneopdragelse kunne slet ikke tackle situationen, da der kun blev serveret et enkelt stykke kage med to teskeer til. Hvis hun havde tænkt sig at udveksle mundbakterier med den pågældende herre, forklarede hun mig, ville det aldrig kunne ske på den første date. Og slet ikke via et stykke chokoladekage på en café.