Prøv avisen

Jægerstenaldermødre brugte babybæreposer

I dobbeltgraven fra Bøgebakken blev der fundet en koncentration af perler ved kvindens hoved, der nu tolkes som resterne af en babybærepose. Foto: L. Larsen, 1975

En nytolkning af de berømte stenaldergrave kendt som Vedbækfundene tyder på, at datidens mødre for længst havde opfundet både bæreposer og slynger til de yngste børn

Et berømt fund fra Danmarks oldtid er en grav fra jægerstenalderen med en ganske ung kvinde, der blev stedt til hvile sammen med et spædbarn lagt på en svanevinge. Kvinden døde givetvis i forbindelse med barnets fødsel, og både grav og svanevinge rummer en stærk symbolik.

Graven dukkede op under udgravninger ved Bøge-bakken nord for Klampenborg i midten af 1970'erne og er udstillet som en del af Vedbækfundene på Gl. Holtegård.

De 7000 år gamle grave med tilhørende boplads har været studeret og beskrevet i rigt mål. Men nu lancerer museumsinspektør Peter Vang Petersen fra Nationalmuseet en helt ny tolkning af den berømte dobbeltgrav fra Bøgebakken, som han faktisk selv var med til at udgrave i 1975 som ung arkæologistuderende.

”Vi havde vilde forventninger til udgravningerne ved Bøgebakken, men fundene overgik dem alle. Det mest spektakulære var jo dobbeltgraven med kvinden med spædbarnet på svanevingen. I graven lå også en flintekniv samt hundredvis af tandperler og små gennemborede sneglehuse. I tråd med tidens tankegang tolkede vi udstyret som tegn på rigdom og status og alle perlerne som udsmykning af kvindens nu forsvundne dragt. Men her 40 år efter og en del erfaringer klogere ser jeg gravfundet med lidt andre øjne,” beretter Peter Vang Petersen.

Ved siden af kvindens hoved lå en tydelig koncentration af perler, cirka 175 tandperler og 200 sneglehusperler i en rødfarvet plamage. Den blev efterfølgende tolket som en dragt, der var foldet sammen og lagt under kvindens hoved.

”Alle perlerne ved kvindens hoved blev forklaret med en ekstra og særlig fornem dragt, som hun fik med sig i døden. Men deres placering stemmer ikke overens med pynten på den dragt, som hun rent faktisk lå begravet i. Og der lå ikke perler under kvindens hoved, så der kan ikke have ligget en sammenfoldet dragt der.

Jeg tror, at der er tale om en anden og helt særlig del af en kvindes dragtudstyr, nemlig en bærepose til det lille spædbarn,” påpeger Peter Vang Petersen.

Perlekoncentrationerne i dobbeltgraven fra Bøgebakken har samme sammensætning af hjortetandperler og sneglehuse og ser ud til at stamme fra samme dragtudstyr. Og idéen med en babybærepose har Peter Vang fra en 14.500 år gammel kilde: en skiferplade fundet ved byen Gönnersdorf i Tyskland med fire indridsede kvindefigurer, hvoraf én bærer et barn på ryggen i en ”rygsæk”.

Artiklen fortsætter under tegningen 

”Babybæreposer eller papooser, som indianerne kalder dem, kender vi fra mange jæger- og naturfolk. I den type samfund er kvinderne nødt til at have hænderne fri for at arbejde, og bæreposer og seler til småbørn har ganske givet været standard i kvinders dragtudstyr siden tidernes morgen. Så de har også været udbredt blandt jægerstenalderbefolkningen herhjemme, men det er ikke en genstand, som man typisk finder. Bæreposerne er sikkert blevet brugt og genbrugt, indtil de var helt tyndslidte.

Så det var nok kun i særlige tilfælde som i Bøgebakke-graven, hvor bæreposen kom med mor og barn i graven. Måske fordi den unge kvinde skulle have sit barns bærepose med på rejsen til det hinsides, og måske fordi bæreposen med de mange tandperler kunne udgøre en form for beskyttelse af det lille barn på den farefulde rejse,” påpeger Peter Vang Petersen.

Tandperler har nemlig haft en betydning ud over den dekorative og blev også brugt som amuletter:

”De mange tandperler fra jægerstenalderen er primært fundet i forbindelse med kvinder og børn, hvilket kunne forklares med en beskyttende funktion. At dyret, hvis tand man bærer, kan yde en form for beskyttelse af et forsvarsløst barn. I fortiden dekorerede man nemlig ikke genstande og dragter udelukkende, fordi pynt er pænt. Det kunne også være for at påkalde sig kraft eller opnå beskyttelse.

Etnografisk dokumenterede babybæreposer er ofte rigt dekoreret med amuletter, symboler og rituelle mønstre, der skal afværge ondt, og det ville være logisk, hvis stenalderfolkene gjorde det samme med deres,” konstaterer Peter Vang Petersen.

To andre grave understøtter teorien om bæreposer og -slynger til de mindre børn. På Bøgebakken fandt man en grav med to voksne med et et-årigt barn imellem sig, og den tætte placering til den formodede kvinde tyder på en mulig fysisk binding mellem de to.

På udgravninger ved Gøngehusvej tæt på Bøgebakken var en grav med et cirka tre-årigt barn og en 40-årig kvinde liggende meget tæt sammen. Ved barnets bryst lå talrige tandperler fra vildsvin, kronhjort, elg, urokse og bjørn, der kan være de dekorative amuletter fra en slynge af skind.

Gravfund fra hele Nordeuropa tyder på, at tandperler blev tillagt særlige egenskaber. Kronhjortetænder i relation til frugtbarhed og fødedygtighed, og andre for at afværge ondt - måske ud fra devisen om, at når dyr viser tænder, signalerer de ”hold jer væk!”. Magi, ånder og beskyttelse imod det ukendte og onde har spillet en stor og givetvis også større rolle end magt og social status i stenalderens egalitære jægersamfund.

Derfor har kvinden i dobbeltgraven på Bøgebakken haft mere brug for en bærepose med ondtafværgende amuletter til at beskytte sit barn på rejsen i det hinsides end en ekstra og særligt fornem dragt.