Forleden fik jeg en gave i form af en kurvfuld slanke, røde stængler. Giveren var en nybagt husejer, som i dette sære forår har overtaget en villa, som de nu er i fuld gang med at sætte i stand.
Mens meget i huset trænger til en hånd, fortalte haven om alt det, som ikke skal fikses: Æble- og blommetræ i blomst og så rabarberbedet, hvor man kunne trække sprøde, lange stængler op.
Rabarber er en forholdsvis ny plante i danske haver. De kom til Danmark i 1835 inspireret af englænderne, som fandt på at spise stænglerne. Går man på planteskolen og ser på rabarberstauder, fornægter det britiske præg på rabarberkulturen sig ikke.
På skiltene kan man læse navne som: Timperley Early, Marshall Early Red eller Fultons strawberry surprise. Der findes omkring 70 sorter.
Jeg kender ikke sortsnavnene på de stængler, som blev trukket op af bedet for at havne i min kurv, men da jeg siden stod i køkkenet, kunne jeg konstatere, at stænglerne var gennemfarvede røde og særdeles sprøde. Så bliver det ikke meget bedre.
Rabarber kan tilberedes på mange måder. En del af kurvens indhold blev til kompot, hvor rabarberne stadig har struktur. Den er siden blevet spist med skyr og hjemmelavet granola.
Den anden del af kurvens indhold kom i et tærtefad under et låg med masser af kokos.
Rabarber og kokos klæder hinanden, og med den relativt korte bagetid har rabarberne stadig bid.
Tærten skal serveres med kold flødeskum.