Jagten på den brune kulør

Nej, der er ikke tale om den til sovsen, men om den, solen giver os, særligt om sommeren. Men hvorfor efterstræber vi den mørke teint, når mennesker både før og nu har anset bleg hud som et statussymbol?

Det gode sommervejr giver gode muligheder for at pleje den brune kropskulør for dem, som ønsker det. –
Det gode sommervejr giver gode muligheder for at pleje den brune kropskulør for dem, som ønsker det. –. Foto: .

Sommeren er for alvor i denne uge slået igennem over det danske land. Og med sommeren også solen, som farver afklædte kroppe gyldenbrune (og krebserøde) på strande og terrasser og i haver og parker.

Trangen til at lade sin hud mørkne af solens uv-stråler er udbredt i vores kølige og ofte solfattige, nordiske klima, og det skyldes ifølge professor Peter C. Kjærgaard, som ved Aarhus Universitet blandt andet forsker i menneskets evolution og sociale status, at solbrun hud er tegn på sundhed og høj social status så længe soldyrkelsen ikke kammer over.

Hvis man for eksempel er overdrevent brun hele året, fordi man dyrker meget solarium, er det en social markør, som fortæller, at man ikke har en høj nok uddannelse til at vide, at det er usundt, siger han til videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Hvor meget tæller det ydre?

Trangen til stegning under solen har dog langtfra altid været fremherskende i Danmark. Soldyrkningen tog først fart i begyndelsen af 1900-tallet, hvor arbejderklassen fik mere fritid. I løbet af 1800-tallet indikerede solbrun hud, at man var nødt til at arbejde udendørs i marken under solens stråler. Det var der ikke megen status i, og det bedre borgerskab dyrkede den blege hud, som de kunne pleje i skyggen. Men med arbejderklassens flere fritidstimer fik arbejderne øjnene op for fritidsfornøjelser som kropspleje og sundhed.

Pludselig blev det populært at dyrke sin krop. Folk begyndte at dyrke motion, og det blev social acceptabelt at gå til stranden for at blive sund og brun, forklarer Peter C. Kjærgaard til videnskab.dk.

Lysten til solbrændt hud fik næring, da lægevidenskaben i 1920erne dokumenterede, at solens uv-stråler hjælper huden til at danne D-vitamin. En modebølge var født:

Få brun hud, mens du plejer din sundhed og signalerer til dine omgivelser, at du har overskud til at holde fri.

Det ideal holder vand den dag i dag, selvom sundhedsmyndighederne det seneste årti har opfordret danskerne til at skrue ned for solforbruget. Selvsamme myndigheder advarede omkring 1950erne om risikoen for hudkræft efter overdreven forbrug af solens stærke stråler, men:

Det at være brun var stadig en social markør, som var stærkt knyttet til sundhed og økonomisk overskud. Som løsning på problemet opfandt kemiindustrien solcremen, så man stadig kunne sole sig uden at få kræft, siger Peter C. Kjærgaard til videnskab.dk.

Det solbrune ideal slår dog langtfra igennem i hele verden. I milliardbefolkningslandene Kina og Indien bleger særligt kvinderne huden, fordi det i deres sociale kontekst er mere elegant og signalerer overskud.

De ivrigste stræbere efter bleg hud er dog de nigerianske kvinder.

Tuber og plastikposer med afblegende pudder og salve bliver solgt i stakkevis på både landeveje og markedspladser i Nigeria, hvor 77 procent af kvinderne ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, benytter forskellige former for afblegningsprodukter. Årsag:

Afblegning får mig bare til at følge mig speciel, som om jeg går rundt i rampelys. Jeg vil ikke være helt hvid. Jeg vil bare gerne være smuk. Jeg kan ikke stoppe med at bruge afblegningsprodukterne, som nigerianeren Taiwo Solomon på 32 år siger til det arabiske medie Al Jazeera med hovedsæde i Qatar.

Tilbage i Danmark giver dagens vejrudsigt nogenlunde muligheder for at pleje den brune kropskulør for dem, som ønsker det. DMI melder om sol over hele landet dog først med skyer og lidt byger og temperaturer på 17-22 grader.