Prøv avisen

Jagtgudinde er kommet til Danmark

Nyklækket, dansk tidselsommerfugl ved stranden i august.

Den mest almindelige sommerfugl i verden, tidselsommerfuglen, flygter hvert år mod nord fra brændende sommerhede og tørke. I år er den fløjet til os i kolossale mængder

Da varmen endelig kom efter en kold første halvdel af maj, fulgte der en sommerfugl med.

Det var tidselsommerfuglen, som ankom diskret i millionvis.

Arten er vist ikke så kendt i Danmark. Det er en skam, for tidselsommerfuglen er i sandhed enestående. Den findes over næsten hele Jorden og er den mest udbredte af alle sommerfugle.

Den måler fem-syv centimeter i vingefang og yngler året rundt, men tåler ikke frost – hverken som æg, larve, puppe eller voksen. Alligevel er den fundet i hele Europa helt op til Nordkap i Norge. Ja, selv på Grønland er den set mange gange. Og det er den eneste dagsommerfugl, der er registreret på Svalbard blot omkring 1500 kilometer fra Nordpolen.

Hemmeligheden bag historien er sommerfuglens utrolige evne til at migrere. Den er Europas svar på Nordamerikas store, orange monark. I vintermånederne holder tidselsommerfuglene til i landene omkring Sahara, hvor de flyver hele vinteren og yngler ved at lægge æg på forskellige lave urter. Her kan larven være meget talrig og undertiden et problem i marker og haver. Hver hun lægger omkring 500 æg.

Hen på foråret sætter det imidlertid ind med stegende hede og tørke i tidselsommerfuglens vinterkvarter. Alt visner ned, og blomsterne forsvinder. Derfor flygter sommerfuglene mod nord – først til Middelhavslandene og siden videre til Nordeuropa. De når som regel Danmark i maj, når vinden er varm og i syd eller sydøst. Mængden svinger fra år til år, og nogle år er der næsten ingen. Men har der været godt med regn omkring Sahara, og kommer der varm vind sydfra i maj, kan de komme til Danmark i ustyrlige mængder.

Ved ankomsten efter rejsen på mange tusinde kilometer er de slidte og blege, og da de desuden flyver hurtigt og rastløst omkring, lægger man ikke så meget mærke til dem, selv om de trækker nær jorden.

I år har mange dog bemærket tidselsommerfuglene, for de har invaderet Danmark i tal, der ikke er set siden 2013. Og nu drøner de rundt og lægger æg på kurveplanter, slangehoved, katost, ærteplanter, brændenælder og meget andet overalt i den frodige danske juninatur. Andre er bare på gennemrejse på vej til Nordskandinavien.

Modsat de mange dagsommerfugle, der er truede, fordi de er specialiserede i bestemte planter, der er fåtallige i vores hårdt udnyttede landskab, er tidselsommerfuglen talrig, fordi dens larver æder alle mulige markplanter.

Æggene bliver til lange brogede og tornede larver, som lever enkeltvis og ret skjult, fordi de ofte spinder blade sammen med fin silke. Så man ser ikke meget til tidselsommerfuglens larver.

Først i juli bliver larverne til elegante, lyse pupper, som også er godt skjult. Men de er der, og her i 2019 vil der være flere end i mange år. Der er udsigt til et mylder af friske, flotte, indfødte tidselsommerugle fra midt i juli og resten af sommeren. Sommerfuglebuske, hjortetrøst, anisisop og andre gode nektarplanter bliver levende af ”The painted lady”, som den hedder på engelsk.

De nyklækkede tidselsommerfugle er strålende med deres lyse okkerorange grundfarve og vingespidser, der er broget i sort og hvidt, og i gennemfaldende lys bliver midten af forvingen lysende rød.

På latin hedder tidselsommerfugl Cynthia cardui. Cardui betyder ”tidslens”, mens Cynthia er et tilnavn for jagtgudinden Artemis. Zeus havde nemlig elskerinden Leto på øen Delos i Det Græske Øhav og avlede Apollo og Artemis med hende. Så den smukke, omkringfarende sommerfugl har jagtgudinden i sig. Man kan næsten se det!

Sidst på sommeren og først på efteråret flygter tidselsommerfuglene igen, denne gang fra kulden. De flyver sydpå – først til Middelhavslandene, hvor de ofte yngler, og derpå videre til Nordafrika.

Indtil da: God sommer i Danmark, og tænk på Zeus og jagtgudinden, når tidselsommerfuglen kommer farende.

Tidselsommerfugl på knopurt.