Prøv avisen

Jakkesættet skaber folk

Rane Willerslev i sin ”jakkesætsuniform”, men han har det egentlig bedst i vildmarkstøj.

I dag er jakkesæt en formel dragt ofte set i i erhvervslivet og til fine selskaber. Oprindeligt blev sættet, som vi kender det med jakke i stedet for frakke, lavet til fritidsbrug

Rane Willerslev har det egentlig bedst i vildmarkstøj, da det ligger tættest på hans selvforståelse. Men som direktør må han tage jakkesæt på for at vise respekt for den institution, han repræsenterer.

Det fortæller antropologen og direktøren for Nationalmuseet om sit forhold til det, han kalder sin ”jakkesætsuniform” i det seneste kapitel i lydserien ”Jeg er påklædt”. Kapitlet udkommer i dag og handler blandt andet om hans baggrund og hans garderobes udvikling fra 1980’ernes teenagemærketøj til den voksne direktørs jakkesæt.

I dag symboliserer jakkesættet erhvervslivets og magtens respektfulde uniform. Gennem tiden er dragten blevet brugt i forskellige sammenhænge. Her bringer vi et par højdepunkter fra jakkesættets historie:

1700-tallet: Jakkesættet har sin oprindelse som et sæt tøj til mænd, der blev påvirket af engelsk landstil og skrædderkunst. I 1820 bliver frakken den foretrukne overdel til mandsdragten, men fra 1850’erne dukker jakkeformen op og bliver hovedsageligt brugt i fritiden.

1920’erne: Jakkesættet bliver mørkt, og som smoking bliver det accepteret til brug som den pæne aftenpåklædning. Generelt bliver jakkesættet den dominerende herrepåklædning, og farve og materiale angiver sættets formål.

1923: Den franske modeskaber Coco Chanel laver sit første tweed-jakkesæt til kvinder.

1930’erne: Jakkesættet optages i kvindemoden i form af spadseredragten.

1960’erne-1970’erne: Jakkesættet bliver udelukkende set som finere eller konservativ påklædning, og for kvinder får jakkesættet bukser og bliver til den såkaldte buksedragt, som i dag stadig er populær.

Hør Rane Willerslev i lydserien ”Jeg er påklædt” her