Japanere giver verdens dyreste frugt som gave

Tokyo byder på nogle af klodens mest eksklusive muligheder for shopping. I en særlig butik kan man for eksempel købe verdens dyreste frugt. En enkelt melon runder snildt 1600 kroner

Japan er nok det eneste sted i verden, hvor det er kutyme at give frugter i gave. Her er en ekspedient fuldt koncentreret om at prissætte en appelsin efter kunstfærdigt at have pakket den ind. Den koster lige under 140 kroner.
Japan er nok det eneste sted i verden, hvor det er kutyme at give frugter i gave. Her er en ekspedient fuldt koncentreret om at prissætte en appelsin efter kunstfærdigt at have pakket den ind. Den koster lige under 140 kroner. Foto: Mikkel Ais Andersen.

Ginza er et af Tokyos mondæne shoppingdisktrikter. Storcentrene ligger klemt op ad hinanden og huser luksusbutikker, der vil give enhver shopaholic såvel som den ansvarlige bankrådgiver heftig hjertebanken. En diamantbesat mobiltelefon koster for eksempel den nette sum af 650.000 kroner.

LÆS OGSÅ: Japanere viet af robot

Verdenskendte mærkevarebutikker som Cartier, Armani og Bulgari ligger side om side i det fornemme storcenter Melsa Ginza, men pludselig støder man på en af de klassiske japanske gavebutikker. Den minder mest om en eksklusiv smykkebutik, men under glasmontren i sirligt udførte gaveæsker finder man ikke guld og sølv, men derimod appelsiner, jordbær, meloner og anden frugt.

En ekspedient er fuldt koncentreret i gang med at prissætte en appelsin efter kunstfærdigt at have pakket den ind. Den koster lige under 140 kroner. En bakke med 15 jordbær koster 450 kroner, en vandmelon løber op i 300 kroner, og en klase vindruer nærmer sig 400 kroner. Det skal retfærdigvis tilføjes, at man så også får frugten i en flot gaveæske, der svøbes i lyserødt gavepapir.

Katsumi Onishi, der er bestyrer af den overdådige frugtbutik, forklarer, at der findes to forskellige tilgange til frugt i Japan. Der er det almindelige forhold, som vi kender det: Man dyrker frugten for at spise den og udnytter den fulde høst, hvorfor frugterne også har et mere fornuftigt prisleje og så er der gavefrugt, der sælges her i butikken.

Næsten al frugt, vi sælger, bliver brugt til gaver. Japan er nok det eneste sted i verden, hvor det er generel kutyme at give frugter i gave. Det er en symbolsk gestus at give frugt som en gave og et tegn på respekt. Man kan for eksempel give en melon til en vig-tig kunde i en forretningssammenhæng eller til en ven, der har hjulpet dig, for at vise taknemmelighed. Det er også meget udbredt, at man giver gavefrugt til en syg ven eller et familiemedlem for at ønske god bedring, siger Katsumi Onishi.

Grunden til de himmelstræbende priser på gavefrugt findes i måden, den bliver dyrket på. Fokus ligger på frugtens æstetik, og den dyrkes til perfektion. Katsumi Onishi fortæller, at cantaloup-melonen frugternes konge, som japanerne kalder den dyrkes af særlige planteavlere i udvalgte områder, hvor klimaet er helt optimalt; blandt andet i Hokkaido, der også har lagt navn til græskarret af samme navn.

Melonerne dyrkes i sofistikerede drivhuse med en air-condition, der konstant finjusterer temperaturen til de optimale niveauer døgnet rundt. Melonen er plan-tet og dyrket i en jordstrøelse, der er adskilt fra selve jorden. Det er nødvendigt for at regulere plantens fugtoptag, der ellers ville få rødderne til at vokse ureglementeret, og det ville påvirke frugtens udseende.

Det er med en alvorstung koncentration, Katsumi Onishi beskriver fremelskningen af de ypperste frugter, han sælger fra sin gavebutik.

Der er ikke mange meloner i hver høst, så derfor bliver de så dyre. Man kigger konstant på, hvilke frugter der har det største potentiale for at blive helt perfekte i udseende og smag. Så skærer man alle de andre frugter ned, så de flotteste får mest mulig næring fra planten. Så der er højst tre meloner på hvert træ, som får lov at sidde tilbage og bliver solgt, eksemplificerer han.

Kun de helt perfekte frugter, der opfylder de stramme kvalitetskrav, hvad angår smag og form, finder vej til de eksklusive gavebutikker. Og Katsumi Onishi fortæller, at det ikke er mere end et par procent af den samlede melonhøst, der bliver godtaget.

Når en frugt har så stor symbolsk værdi, kan man ikke gå på kompromis. Man kan ikke godkende andet end perfektion, og derfor bliver frugterne også lidt dyrere end andre frugter, siger han.

At kalde frugterne en smule dyrere kan lyde som en mild underdrivelse og den korteste vej til konkurs, hvis man skal følge Sundhedsstyrelsens råd om seks stykker frugt om dagen.

Prisen ser dog ikke ud til at skræmme japanerne væk. Der er kø ved kassen, og de fleste af kunderne forlader tilfredse den dekadente frugthandler med en gaveæske under armen.