Hvordan opstod din interesse for faget?
Allerede i de første klassetrin i folkeskolen fascinerede matematik mig. Gennem matematikken stødte jeg på den her konstruerede verden, i hvilken jeg kunne lege. Efterfølgende blev jeg grebet af fysik-faget, og jeg tænkte, jeg måtte blive atomfysiker, fordi jeg via atomfysik kunne beskrive verdens elementer via de mindste bestanddele. I gymnasiet gik det op for mig, at atomfysikken handlede for meget om at kigge nedad, og jeg fandt en poetisk tiltrækning ved at kigge opad. Det gav mig en stor poetisk glæde at se menneskets position gennem himlen. Det gik op for mig, at ting kan have en poesi over sig uden nødvendigvis at være på skrift.
Hvad rører sig lige nu på dit område?
Jeg arbejder meget med tyngdebølger, der bevæger sig gennem vores rum, som skiftevis sammenpresser og strækker vores rumtid. Hvis en tyngdebølge bevæger sig ovenfra og ned gennem os, så vil afstanden mellem os to stå og vibrere.
Det er altså en bølge, som kan påvirke, hvor langt der er mellem objekter. Sidste år blev Nobelprisen i fysik givet til opdagelsen af netop tyngdebølger, og sidste år fandt man det første tyngdebølgesignal, hvor der samtidig kom lys. Det var en kæmpe verdensnyhed, og vi har været mange professionelle astronomer til at undersøge det her lys.
Hvad vil få dig til at juble i disse undersøgelser?
I bedste fald finder vi til april ud af, hvor de tungeste grundstoffer i universet kommer fra. Jeg beskæftiger mig særligt med, hvor de grundstoffer, som mennesker og jorden består af, kommer fra, hvilket også har en relation til, hvad der sker, når tyngdebølger opstår.
Forhåbentlig vil jeg se den spektrale signatur af guld, og hvis det sker, er min lykke gjort. Det kommer ikke til at få en praktisk betydning for os mennesker, men det handler dybest set om, at vi har en naturlig nysgerrighed, når det kommer til, hvordan verden hænger sammen. I værste fald ser vi ikke noget som helst, fordi tyngebølgedetektorerne ikke virker. Men vi har en relativt god forventning om, at vi finder nyt.
Hvad finder du særligt interessant ved dit fag?
I virkeligheden støder jeg meget sjældent på en original begejstring for mit fag. I øjeblikket kan detaljen og ikke mindst den metode, som jeg gør brug af, begejstre mig. Jeg bruger mange af mine dage på at kode, som jeg synes er ret sjovt. Mange dage går med at kode måder, som data kan bearbejdes på. Hvor andre ser et billede af for eksempel verdensrummet, ser jeg er en form for datastruktur, som i praksis er et super fancy excel-ark. Et datasæt over et billede af verdenshimlen vil fylde tusindvis af A4-sider, og det bruger vi computere til at forstå.
Hvad er det værste ved dit job?
Jeg har jo et kontorjob, hvor jeg sidder ned dagen lang og kigger ind i en computerskærm. Jeg kunne godt ønske mig at være mere fysisk, selvom jeg noget af min tid også er rundt i verden for at tale med folk eller for at undervise.
Hvem er dine forbilleder?
Som barn havde jeg et billede af Anja Andersen (dansk astrofysiker ved Niels Bohr Institutet, red.) hængende på min væg, og nu er hun jo en af mine kolleger. Det er lidt vildt at tænke på. Holger Bech Nielsen er min forhenværende regneøvelseslærer, og han er både en dygtig forsker og sjov formidler. Og så er der selvfølgelig både Niels Bohr og Einstein, men de var begge døde, før jeg blev født.
Hvad vil du være kendt for om for eksempel 60 år?
Haha! Måske: Jonatan Selsing var med til at finde ud af, hvor guld kommer fra. Det må nok være det mest konkrete, som jeg håber at blive kendt for. Men i eftertiden håber jeg at blive husket for, at jeg var med til at opdage, hvor i universet de tungeste grundstoffer bliver dannet.