På vejen mellem Visborg og Visborggaard nordøst for Hadsund er rejst en mindesten for den hvide hest Malgré Tout (Trods Alt), som Christian X red på, da han den 10. juli 1920 passerede over grænsen til det genvundne Sønderjylland.
På mindestenen kan man læse: Den Hvide Hest Jeg Kongen bar over Grænsen hen, da Sønderjylland blev dansk igen. Den hvide hest var ejet af grev Danneskiold-Samsøe, Visborggaard. Når netop den hvide hest Malgré Tout blev valgt til det historiske kongeridt, skete det for at lade det sagn gå i opfyldelse, at engang vil den danske konge ride på en hvid hest ind i Sønderjylland, som da bliver dansk igen. Da kongeridtet på den lånte hvide hest havde fundet sted, blev hesten leveret tilbage til Visborggaard, men nogen tid efter blev hesten aflivet og begravet nær Visborggaard. Før hesten blev begravet, blev alle dens fire hove skåret af, og de blev konserveret, beskoet og omdannet til en form for askebægre. Den forhov, som først trådte over grænsen til Sønderjylland, blev monteret med forgyldte beslag og skænket til kongen. De øvrige tre hove blev monteret med forsølvede beslag og forblev i slægten Danneskiold-Samsøes eje.
SE OGSÅ: Billedserie: Genforeningen i 1920
På alle de fire konserverede hove er indgraveret det samme rim, som står på hestens mindesten: Jeg Kongen bar over Grænsen hen, da Sønderjylland blev dansk igen.
Selv om datoen den 10. juli 1920 er den egentlige genforeningsdag, var genforeningsfesten i Sønderjylland ikke slut den dag. Den 11. juli holdt Christian X blandt andet sit indtog i Haderslev. Det skete imidlertid ikke uden dramatik. Om morgenen kørte den kongelige bilkortege fra Christiansfeld mod Haderslev; denne kortege passerede undervejs gennem adskillige æresporte, som var rejst af lokalbefolkningen. Men selve indtoget i Haderslev skulle forgå til hest; derfor ventede der lidt uden for byen to rideheste. Et øjenvidne beretter: Da Kongen ville bestige Hesten, blev den urolig. To Gange forsøgte Kongen at stige op, men forgæves. Tredje Gang lykkedes det, men i et Bukkespring kastede den Kongen af, sprang over ham og sparkede ham med Baghoven paa den indvendige Side af venstre Laar, lige over Knæet. I Faldet havde Kongen tillige stødt højre Ankel og venstre Ben neden for Knæet. Trods Uheldet steg Kongen resolut op paa den anden Hest og red paa den frem mod Byen, hvor foran en Æresport Borgmesteren holdt en Tale. Dagen efter indtrådte imidlertid en smertende blodudtrædning i kongens højre knæ.