Natugle. Natteravn. Syvsover. Møder til direktørtid. Der er mange ord og talemåder om folk, der ikke er helt så friske om morgenen som andre.
”Vores sprog siger meget om synet på B-mennesker,” siger Camilla Kring, der er tidsaktivist, forfatter, ph.d. og et B-menneske, som ser en række udfordringer i samfundet for ”syvsovere” som hende.
”Jeg fungerer bedre på andre tidspunkter af døgnet. Jeg er et eftermiddagsmenneske. Jeg har indrettet mit liv på en anden måde, så jeg og mine børn ikke behøver være et sted klokken 8.00 hver dag,” siger Camilla Kring.
I dag holder hun et foredrag på Arbejdermuseet som led i kulturfestivalen Golden Days, der har ”Historiens B-sider” som tema i år.
For snart 12 år siden grundlagde Camilla Kring bevægelsen B-Samfundet, der i dag har 10.000 medlemmer og aktiviteter i 50 lande, hvor der arbejdes for at forbedre forholdene for B-mennesker i samfundet. Det gælder både i skolesystemet og på arbejdsmarkedet. B-Samfundet har desuden stillet et borgerforslag om senere mødetider for børn i skoler og på ungdomsuddannelser. Op mod 80 procent af børn og unge mellem 10 og 20 år er faktisk B-mennesker på det tidspunkt i livet, påpeger Camilla Kring. Hvorfor skal de møde klokken 8.00, spørger hun.
Svaret kan man høre mere om i et foredrag i dag, hvor hun vil pege på landbrugs- og industrisamfundet. I 1919 udformede arbejdsmarkedets parter 8-16-samfundet. Otte timers arbejde, otte timers fritid og otte timers søvn.
”Vi har en kultur og en samfundsmæssig tidskonstruktion, der er skabt i en tid med en moral om at stå tidligt op og komme ud på marken og få noget ud af dagen. Men det er jo bare ikke virkeligheden,” siger Camilla Kring.
Hun mener, det handler om små forandringer med en stor betydning for mange. For eksempel burde flere formentligt lade deres børn sove, til de vågner.
”Vi lever stadig efter sangen om Mester Jakob, ’sover du, sover du, hører du ej klokken?’. Det har sat sig i sproget. B-mennesker er ikke dovne eller sover længe. De går bare senere i seng og fungerer bare bedre senere på dagen. I dag taler vi kun om de morgenfriske og dem, der endda formår at stå endnu tidligere op, får løbet, læst aviser og er klar-parat klokken 6.00. Vi taler jo ikke om de aftenfriske eller eftermiddagsfriske,” siger Camilla Kring.
Døgnrytmer er genetisk bestemt. Forskningen i kronobiologi underbygger de pointer, forklarer tidsaktivisten og nævner den tyske forsker Till Roenneberg, der har undersøgt over 250.000 menneskers døgnrytmer og har fundet ud af, at døgnrytmer er lige så forskellige som hårfarve og højde.
Camilla Kring forklarer: Man beregner folks døgnrytmer ud fra et søvnmidtpunkt. Den mest ”normale” døgnrytme er fra midnat til klokken 8.00 med et midtpunkt klokken 4.00. Men de fleste arbejdende mennesker forventes at sove fra omkring 22.00 til klokken 6.00 for at få hverdagen til at fungere, og de har derfor et søvnmidtpunkt klokken 02.00. Men mange kan ikke falde i søvn klokken 22.00 og skal vækkes af et vækkeur. Deres søvn afbrydes for at passe ind i samfundet, der er indrettet til A-mennesker, som der faktisk er færre af end B-mennesker.
”Vi har altså indrettet vores samfund kun efter de morgenfriske. I dag lever mange med en slags social jetlag, ude af trit med deres indre ur. Det har stor betydning for effektivitet og sundhed. Forskning viser, at folk, der ikke lever efter deres naturlige døgnrytme, har en tilbøjelighed til at ryge mere og spise mere. Søvn påvirker vores humør, hormoner, lærings-evne, produktivitet og livskvaliteten i det hele taget. Det er på tide, vi gør os fri af den indre bonde,” siger Camilla Kring.