Prøv avisen
Entusiaster

Jørgen på 89 år har bygget miniatureskibe hele livet

Jørgen Ottosen har bygget miniatureskibe siden 1950’erne. I dag foregår byggeriet fra hans ”værft” på 1. sal i huset i Korsør. – Fotos: Jens Welding Øllgaard. Foto: Jens Welding Øllgaard

Det kræver fingersnilde og stærkt frugttræ, når man som Jørgen Ottosen bygger miniatureskibe i forholdet 1:1000. Han har bygget samtlige storebæltsfærger og danske, svenske og tyske krigsskibe

Hvordan er din interesse for miniatureskibsbyggeri opstået?

Det begyndte allerede, da jeg som dreng boede på Christianshavn i København. Da soppede jeg ofte rundt i bassinet ovre ved voldene, og der skar jeg nogle skibe ud, som jeg sejlede med. Det var vel, da jeg gik i 2.-3. klasse. Så jeg kan roligt sige, at det er en hobby, der har fulgt mig hele vejen, selvom den selvfølgelig blev lidt mere kompliceret, som tiden skred frem.

Hvornår begyndte du at bygge de helt små skibe?

Jeg var værnepligtig teolog i marinen, og der sejlede jeg hele sommeren 1954 med flådens skib Ægir, der var Danmarks største krigsskib på det tidspunkt. Ombord på Ægir lavede jeg en lille skibsklub, hvor vi var 10-15 stykker. Der byggede hver deltager en svensk jager (hurtiggående krigsskib, red.), og da alle havde lavet hver sin, satte vi dem ned på gulvet. Så inviterede jeg skibets kaptajn ned til en lille flådeparade, og han kom så ned og beundrede modellerne. Da jeg kom hjem, var jeg blevet mere optændt af det. Derefter gik jeg mere nøjagtigt til byggeriet og satte det mere i system.

Hvad er det, der er interessant ved at bygge små skibe?

Det er, at jeg selv behersker, hvilke skibe jeg vil samle på. Der er jo andre, der samler på små modelskibe, men de fleste er støbt og lavet af fabrikker. I Tyskland for eksempel har kystbyer som Hamborg, Stralsund og Rostock såkaldte samleklubber, hvor de kommer sammen og taler om skibene. Tyskerne laver mange fine modeller, men det er sådan nogle, man skal købe. Det tilfredsstillende for mig er, at jeg selv kan lave dem, for så kan jeg bygge dem, som jeg vil. Desuden er skibe flotte i sig selv, fordi de skal være smalle og kunne modstå vind og stød. Det er simpelthen en køn ting.

Hvor lang tid tager det at bygge et skib?

Cirka 75 timer. Det, der tog længst tid, var dengang, jeg byggede krigsskibet Niels Juel. Der endte jeg på 225 timer. For virkelig at kunne bygge sådan et skib, kræver det en grundig research, og at man har gode tegninger. Der har jeg været smadderheldig her i Korsør, fordi der er så mange flinke folk i marinen og i færgeoverfarten, der har skaffet mig tegninger. Desuden har jeg vel næsten to meter med marinebøger med tegninger og billeder. Alt på mine skibe er ’homemade’.

Jeg bruger frugttræ, for det er et godt tæt træ at skære i, men godt fyrretræ kan også bruges. Du kan jo se det grej, jeg bruger. Her er skalpeller, og flere skarpe små knive. Jeg bruger en skydelære, der går ned til en halv millimeter, for det er vigtigt med de helt rigtige mål. Så skal der også tænger til – alle mulige forskellige. Flagene er lavet af papir og malet med en tuschpen. Man bliver også kræsen. Til de svenske krigsskibe har jeg fået sendt en farveprøve til marinemuseet i Stockholm og spurgt, om det var den rigtige farve. De svarede tilbage, at det ikke kunne blive meget bedre.

Hvilket skib er du mest glad for?

Jeg er særligt glad for modellen af krigsskibet Ægir, for den giver mig nogle gode minder fra min tid som værnepligtig teolog. Det var morsomt efter seks års studier at møde fiskere og andre søfolk, så det var også menneskeligt en god oplevelse. Jeg holdt civilundervisningstimer, samtaletimer og friluftsgudstjenester på agterdækket af Ægir, og så havde jeg min skibsklub.

Hvad ville det betyde for dig, hvis du ikke kunne have din hobby?

Det ville jeg savne meget. Men jeg bruger også meget tid på at lege med skibene og lave opstillinger. Så leger jeg pludselig Første Verdenskrig. Dengang var den danske flåde ret stor og kraftig, og der udlagde de miner i storebælt, som gjorde, at Danmark kunne holde sig uden for krigen. Området blev bevogtet af store danske, ret kraftige krigsskibe, som jeg har bygget. Det laver jeg så en opstilling af, for det synes jeg, ser morsomt ud. Så når jeg ikke mere kan bygge, har jeg stadig skibene, jeg kan operere med. Og det begynder efterhånden at knibe med at kunne se de helt små ting.

Jørgen Ottosen var værnepligtig teolog ombord på krigsskibet Ægir i sommeren 1954. Her ses hans model af skibet i forholdet 1:1000. Foto: Jens Welding Øllgaard
Jørgen Ottosen betragter her sin model af den sidste Storebæltsfærge Kronprins Frederik gennem luplampen. Foto: Jens Welding Øllgaard
Med bopæl i Korsør var det oplagt at bygge storebæltsfærgerne, som endnu sejlede, da Jørgen Ottosen fik præsteembede i byen i 1970’erne. Her en opstilling af storebæltsfærgernes vækst i 100 år. Den sidste færge lagde fra kaj i 1998. Foto: Jens Welding Øllgaard