”Jokeren” er tilbage i sproget. Men hvordan udtales det egentlig?

En joker har fået en rolle i debatten om afskaffelsen af store bededag. Men hvordan er det nu, det skal udtales? Det er der ikke helt enighed om, kan man høre i medierne

”Jokeren” er tilbage i sproget. Men hvordan udtales det egentlig?
Illustration: Morten Voigt.

Ordet joker kan betyde to ting på dansk, dels et særligt spillekort, der ikke tilhører nogen af de fire kulører, som ikke har en på forhånd fastlagt værdi, og som dermed kan give indehaveren mulighed for at overraske medspillerne, dels en person eller en faktor, der på uforudsigelig vis kan ændre udfaldet af en sag.

Betydningsvariant nummer to er afledt af nummer et som en overført, figurativ betydning og optræder ganske ofte i dagligsproget.

Spørgsmålet er, hvordan man udtaler ordet joker.

Mine egne ører blev spidset, da jeg en aften her i januar så nyheder fra TV 2, hvor temaet var den anspændte situation mellem Taiwan og Kina. Taiwan føler sig truet af Kina, der opfatter øen som en udbryderstat, der bør indlemmes i moderlandet. I den forbindelse sagde journalisten cirka følgende: “Den store joker er jo, om amerikanerne så vil hjælpe Taiwan, og det kan udløse en kæmpestor konflikt.”

Hun brugte altså ordet i den overførte betydning, og det påfaldende var, at hun udtalte ordet “jooker” (altså med j, langt o og stød, så det rimer på poker); jeg havde forventet “djåwker”, en mere engelskklingende udtale.

Pudsigt nok faldt jeg en anden aften igen over "joker" i en nyhedsudsendelse fra TV 2, hvor studieværten talte om den politiske ballade herhjemme angående store bededag. I skrivende stund kan der være udsigt til en folkeafstemning om helligdagens afskaffelse, som flertalsregeringen ellers kan få igennem på sine egne stemmer, men journalisten sagde således: “Mindretalsoppositionen har faktisk en lille joker i baglommen, folkeafstemninger.”

Igen er der tale om overført brug (selvom man måske godt kan ane et spillekort i en politikerlomme), men her blev ordet udtalt på engelsk, “djåwker”. Hvordan hænger det nu sammen?

Der er en vis enighed de danske ordbøger imellem om, at den primære udtale af ordet joker er “djåwker”. I Den Danske Ordbog får man dog også at vide, at i kortspilsbetydningen kan ordet udtales mere dansk, altså “joker”. Det passer også med min egen sprogbrug, og måske skyldes det, at vi i min barndom på Sydsjælland ikke havde så stort kendskab til engelsk endnu, så når der blev spillet kort, talte vi om jokeren med dansk udtale. Den overførte betydning kom til senere og sikkert netop samtidig med en større bevidsthed om engelsk udtale.

Nu vi taler om jokeren, er det jo også et navn, både på en dansk rapper og på en figur i Batmans univers. Rollen som Jokeren, en superskurk, Batmans onde modstykke og hans ærkefjende, er i Batman-filmene blevet spillet af så prominente skuespillere som Jack Nicholson, Heath Ledger og Joaquin Phoenix. Her virker det mest naturligt at bruge udtalen “djåwkeren”, måske fordi sammenhængen med det engelske navn The Joker ligger lige for. Navnet på den danske rapper Jokeren, som i øvrigt er døbt Jesper Dahl, hører man dog oftest med dansk udtale. Det kan sikkert skyldes, at han mig bekendt selv bruger den udtale og rapper på dansk.

Som en krølle på halen kan det nævnes, at Den Store Danske Udtaleordbog, der er den største registrant af danske udtaler, anfører, at ældre mennesker også kan udtale ordet joker som “jokker”, som i “der jokker du vist i spinaten”. Jeg tror faktisk også, jeg kan huske den udtale, fra da vi spillede kort der omkring 1970.

Vaklen mellem dansk og engelsk udtale kender vi også fra andre ord, der begynder med jo-. Det gælder for eksempel ordene jogge og jogging, der kan høres indledt med dj eller med j. Kvindenavnet Joan har traditionelt været udtalt, som det staves, når det er et dansk fornavn, men udtalt “djåwn”, når personen har engelsk-amerikansk tilknytning – sammenlign for eksempel Joan Ørting og Joan Armatrading.

Noget lignende gælder for det danske efternavn Johnsen over for det engelsk-amerikanske efternavn Johnson. Bibelstærke læsere er ikke i tvivl om, at hovedpersonen i den gammeltestamentlige tekst Jobs Bog skal udtales med j og langt o (ligesom hob), men det forlyder dog, at nogen har hørt navnet udtalt, som om det var et "job". Det er selvfølgelig helt galt, men ikke uforklarligt, når nu vi har det engelske låneord job, og når de fleste nye og ukendte ord alligevel kommer fra engelsk.

Dette er en sprogklumme. Klummen skrives på skift af forfatter Susanne Staun og seniorredaktør Henrik Lorentzen