Prøv avisen
Julekalender

Jomfru Maria og hendes søn blomstrer i den danske flora

Jomfru Marias sengehalm kendes også som gul snerre. Foto: Drozd Lund Steen/Polfoto

Gul snerre kaldes også Jomfru Marias sengehalm, og fuchsia kendes som Kristi bloddråbe. De bibelske navne kom ind i vores flora gennem botanikere i den danske guldalder

Prøv at gå på opdagelse i den danske planteverden og se, hvor mange kristne referencer du kan finde.

Måske dukker navne som kristtorn og Jomfru Marias sengehalm op. Eller Kristi bloddråbe, marietidsel og Jomfru Marias særkeærmer.

”De mange bibelske navne dukker op i den danske flora omkring 1700 -1800-tallet, hvor vi begynder at få bearbejdet vores hjemlige plantearter.

Det var meget tidstypisk for datidens botanikere, at de gerne ville give planterne navne med smukke referencer, og samtidig rejste de en del og lod sig derfor også inspirere af for eksempel den tyske navngivning, som for eksempel kristtorn, der kommer af det tyske Christdorn,” fortæller Benjamin Øllgaard, der er lektor emeritus ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

Perioden er også kendt som den danske guldalder. En tid, hvor både religiøse men også mytologiske henvisninger er meget udbredte.

”Dengang var de kristne fortællinger og den græske mytologi en del af den akademiske dannelse, og derfor var det oplagt for botanikerne at henvise til vores fælles kulturarv, når de fandt på navne. Og så er der selvfølgelig de helt oplagte ligheder, som navnene henviser til. Blandt andet når vi tænker på Kristi bloddråbe, eller fuchsia, som jo er den her stueplante med store dråbeformede, knaldrøde blomster,” siger Benjamin Øllgaard.

I dag har mange af planterne andre navne, som vi bruger i faglig sammenhæng. For eksempel kender vi Jomfru Marias sengehalm som gul snerre, der er populær i hjemmelavede snapse, men som tidligere blev brugt på andre måder.

”Før i tiden var det almindeligt, at man plukkede en hel masse af denne urt og lagde den under sengelagnerne. På den måde fik man en meget fin duft i sovekammeret. Og selvom vi i dag bruger navnet gul snerre, så fortæller de bibelske navne stadig en god historie. Faktisk er der en helt bevidst bestræbelse på at ikke at ændre eksisterende danske plantenavne,” fortæller Benjamin Øllgaard, der dog samtidig er helt med på, at hverken Bibelen eller græske myter er oplagte referencer for nutidens navngivning af planter.

”I dag får de som regel et helt anderledes teknisk navn, fordi den videnskabelige systematik har ændret sig siden dengang. Men man smider bestemt ikke de gamle navne væk. De bliver ved med at være her, selvom kendskabet til deres kristne og græske ophav nok ikke er helt så udbredt, som det var dengang, planterne fik deres navne.”