Jordens indre bliver gradvist koldere

På et tidspunkt løber Jordens varme tør, og så vil dens indre være afkølet. Men hvorfor er det ikke sket endnu?

Jordens kerne er som en atomreaktor, og en dag vil den løbe tør for energi.
Jordens kerne er som en atomreaktor, og en dag vil den løbe tør for energi. . Foto: Johan Swanepoel/Shutterstock/Ritzau Scanpix.

Gennem filosofi, religion og rumrejser søger vi mennesker svar på alt det rundt om os og langt ude i universet, som vi ikke forstår. Men mange glemmer måske at tænke over, hvad der faktisk foregår lige under fodsålerne på os – i Jordens indre.

Det gør læser Sebastian Nils Swiatecki fra Ryomgård ikke:

”Hvordan kan det være, at Jorden er glødende indvendigt og ikke for længst afkølet?”, spørger han i en henvendelse til Bagsiden, der har sendt spørgsmålet videre til Videnskab.dk.

Og svaret fra forskerne er selvfølgelig, som så megen anden videnskab, ikke helt enkelt.

Det er rigtigt, at Jorden med tiden gradvist bliver kølet ned og på den måde kan siges at have en udløbsdato, fortæller Kenni Dinesen Petersen, ph.d. i geologi og post.doc. ved Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

Kernen findes under Jordens øverste ”skorpe” på 5-10 kilometers tykkelse under oceanerne og igen under ”kappen”, der i sit nederste lag når cirka 2880 kilometers dybde. Kernen har et ydre, flydende, og et indre, fast, lag bestående af jern.

<strong>Læs også:</strong> Inge Lehmann og mysteriet om Jordens kerne

Den varme, der konstant afgives fra Jordens indre i dag, skyldes den tilbageværende varmeenergi fra de asteroide-kollisioner, der dannede vores klode, samt små koncentrationer af et naturligt henfald af radioaktive grundstoffer. På den måde kan man godt kalde Jordens indre for et slags atomkraftværk.

Grunden til, at ”brændstoffet” endnu ikke er opbrugt, er, at energien derinde er ekstremt svær at udnytte, da kun meget lidt af denne energi naturligt afgives til overfladen. Samtidig har vi en energikilde foroven, som er meget mere effektiv: Solen.

Når Jordens kerne afgiver så lidt energi og varme til overfladen, skyldes det ifølge forskerne begrebet konvektion, som forsimplet er en bevægelse eller en cirkulation, der sker i væske eller gas – i denne forbindelse flydende materiale fra Jordens kappe – når der sker forandringer i temperaturen. Præcis som man kender det fra en lavalampe eller varm grød på kogepladen.

<strong>Læs også:</strong> Se genskabelsen af The Big Bang

Du kan forestille dig, at når noget afkøles i overfladen, køles det ned, så massefylden stiger. Det kolde materiale synker så ned og bytter plads med det varmere materiale. Denne konstante omrøring gør, at afkølingen kan gå meget hurtigere, end hvis den ikke var der, forklarer Kenni Dinesen Petersen.

Han sammenligner nedkølingen med den faste morgentradition med at røre rundt i sin datters havregrød, for at den hurtigere bliver kold.

Efterhånden som Jorden køles ned, bliver konvek- tionsbevægelserne også langsommere, da kappen så bliver mere tyktflydende. Udsigterne til en afkøling af Jordens flydende kappe er cirka 300 milliarder år, vurderer Kenni Dinesen Petersen.

<strong>Læs også: </strong>Forskere fastsætter alderen på Jordens indre kerne

I mellemtiden vil planeten formentlig være blevet ødelagt af andre katastrofer, som for eksempel at Solen opbruger sit brændstof og bliver en rød kæmpe, der til sidst opsluger Jorden.

Artiklen bringes i samarbejde med Spørg Videnskaben på Videnskab.dk, der har sendt en T-shirt til læseren som tak for spørgsmålet.