Prøv avisen
I haven

Julestjernens hemmelighed

Med lidt grønne fingre kan man få en julestjerne til at genblomstre. Som eksempelvis Ellis Hobels engrenede julestjerne, som hun trofast passede i to år. Hendes julestjerne blev 70 centimeter høj. Foto: Mette Østergaard

Det er ikke så let at få en julestjerne til at genblomstre. Hemmeligheden er den mørke nat, hvor man ikke må forstyrre dens "nattesøvn"

Sidste år på denne tid berettede jeg her i avisen om den røde julestjerne, der i sit hjemland, Mexico, vokser som store buske, men i 1960'erne dukkede op i danske vindueskarme som en handy potteplante med smukke, røde julestjerner i toppen. Den blev hurtigt populær, fordi den kan lide det lune, tørre klima i julestuerne, i modsætning til mange traditionelle juleblomster som begonie, azalea, kaktus og alpeviol, der alle holder af kølige stuer.

Mange har forsøgt sig med at få julestjernen til at overleve fra den ene jul til den næste, og det går over al forventning. Problemet er at få den til at blomstre året efter, det lykkes sjældent!

Forstyr ikke julestjernen i dens nattesøvn

Sagen er den, at julestjernen er en såkaldt kortdagsplante, hvilket betyder, at den først begynder at tænke på blomster, når dagene bliver passende korte. Umiddelbart lyder det jo perfekt for en juleblomst, at den planlægger blomstring, når dagene er korte, så hvorfor går det ikke helt af sig selv? Hvad er mon julestjernens hemmelighed?

Hemmeligheden er slet ikke den korte dag, men den lange, mørke nat og det faktum, at julestjernen hader at blive forstyrret i sin ”nattesøvn”. Bliver lyset tændt blot nogle få minutter i løbet af julestjernenatten, nægter planten at blomstre! Julestjernen er meget nøjeregnende med nattens mørke.

Ifølge min gartnermanual er de helt præcise timetal for julestjernens blomsterkøreplan, at planten kræver uforstyrret nattemørke i mindst 13 timer hver dag i mindst seks fortløbende uger. Det betyder, at vi skal passere efterårsjævndøgn og frem til den 8. oktober, før de 13 timers mørke er nået på naturlig vis.

I professionelle gartnerier ruller de blot mørklægningsgardinerne hen over planterne, når julestjernerne skal have nattemørke. Den svære kunst rundtom i hjemmene er at finde et rum med tilstrækkeligt mørke!

Min første oplevelse med denne julestjernens hemmelighed fik jeg i 1982 på Gl. Sole skole, hvor jeg som havekonsulent havde kontakt til en klasselærer for 3.-4. klasse. Hendes pædagogiske og biologiske kunnen var beundringsværdig. I klasseværelsets brede vindueskarm blev der året rundt dyrket flere forskellige planter, blandt andet julestjerner. Det særlige var, at eleverne som udlærte gartnere fik julestjernerne i blomst år efter år. Fidusen var den enkle, at klasseværelset ikke blev benyttet i aftentimerne, så nattemørket blev ikke forstyrret.

Lad ikke julestjernen tørre ud

Da jeg sidste år skrev om min netop indkøbte julestjerne, havde jeg en plan om, at nu skulle det lykkes mig at få den i blomst igen, så jeg denne jul stolt kunne vise stjernen frem som hjemmedyrket!

Straks, jeg skrev det i denne avis, fik jeg hjælp fra en læser, Ellis Hobel fra Bandholm. Hun havde netop haft held med at få julestjernen fra året før til at blomstre, og Ellis gav mig nogle tips om, hvordan det var lykkedes for hende.

Jeg gik frisk i gang med min flotte julestjerne og fulgte til dels Ellis' råd. Min stjerne stod i haven i højsommeren, og først i september kom den i drivhus og hen i november indendøre. Det gik ikke godt. Min stjerne fik et chok, da den kom ind i varmen, og tabte alle bladene. Så var den sæson ligesom ødelagt!

Nu er det, Ellis Hobel skriver til mig igen for at høre, hvordan det går mig og mit stjerneprojekt! Selv har hun igen haft held med sit projekt og medsender et billede af vidunderet, en stor og mægtig plante, overstrøet med røde stjerner. Det er, hvad Ellis' engrenede julestjerne fra 2013 er blevet til efter lang og trofast pasning.

Her følger Ellis Hobels udførlige pasningsanvisning, og den lyder sådan:

”Min julestjerne blev stående i stuen ved terrassedøren frem til maj. Det er vigtigt at passe vandingen, den må ikke tørre ud. Herefter blev den flyttet i hobbydrivhuset og fik gødning en gang ugentligt. Den begyndte at vokse, sætte nye blade og grene. Jeg var omhyggelig med vanding og gødning, og den var flot grøn og busket. Julestjernen kan virkelig lide varmen i drivhuset. Jeg flyttede den ind i et tempereret værelse i begyndelsen af oktober. Her begyndte bladene at krølle på et par af de nederste grene, og jeg tænkte, at det nok var blevet for koldt i drivhuset. Jeg blev virkelig nervøs for, om der var sket uoprettelig skade. Men heldigvis ikke. I værelset bliver der ikke tændt lys om aftenen, og det sætter gang i forvandlingen fra grønt til rødt i toppen. Julestjernen blev i slutningen af november flyttet til stuen, og jeg nyder virkelig, at den kvitterer for god pasning. Det er en stor glæde.”

Ingen tvivl om, at Ellis har grønne fingre! Tak for hjælpen.

Ellis Hobels lille engrenede julestjerne er efter to års trofast pasning blevet 70 centimeter høj, mangegrenet og beundringsværdig. Foto: Ellis Hobel