Prøv avisen
Julekalender

Juletræet med sin kristne pynt

I toppen af de fleste juletræer ser vi Betlehems-stjernen, der viste de tre vise mænd vej til Jesus-barnet. Foto: Astrakan Images/Polfoto

Danskerne pynter op til jul derhjemme med både kristne, nationale og hedenske symboler

I Den Gamle By i Aarhus finder man Danmarks ældste bevarede stykke julepynt af papir. Det er en over to meter lang stige, der er klippet af premierløjtnant Tønne Bloch, som levede fra 1793 til 1837.

Papirstigen er en såkaldt Jakobsstige, som man tidligere ofte kunne se hænge fra juletræets top og hele vejen ned til jorden. Navnet refererer til den bibelske fortælling om Jakob, der i sine drømme så en stige, der stod på jorden og nåede op til paradis.

Selvom stigen ikke ses meget i dag, så finder vi mange andre kristne spor i det, vi pynter op med til jul. Det fortæller Anja Jørgensen, museumsinspektør på Frilandsmuseet, som i den kommende weekend holder åbent med historier og udstillinger om julens fejring og pynt.

Vi begynder med det mest tydelige kristne symbol: stjernen.

”I toppen af de fleste juletræer ser vi Betlehemsstjernen, der viste de tre vise mænd vej til Jesusbarnet. Tidligere har vi også brugt engle, storke, nisser og glasspyd som toppynt, men stjernen er i dag temmelig enerådende,” siger Anja Jørgensen og tilføjer, at englene også er klare kristne symboler.

”Englene er en vigtig del af den kristne julehistorie og fylder generelt også meget i julepynten. Storken kan have været et symbol på frugtbarhed og på, at Jesusbarnet blev bragt til jorden.”

Derudover er lyset et vigtigt kristent symbol i julen.

”Jesus bliver beskrevet som verdens lys, og derfor skyldes vores brug af lys i julen meget kristendommen. Og så hænger det godt sammen med, at julen falder i en mørk tid, hvor vi kan omgive os med store mængder lys.”

En anden form for julepynt, som anses for at være kristen, er æblerne af papir, plastic eller glas, som vi hænger på træet. Ifølge Den Gamle By lyder en middelalderlig legende, at Marias jomfrufødsel fik alle æbletræer til at blomstre og sætte frugt i løbet af den hellige nat.

Generelt pynter vi op til jul med en god blanding af hedenske, nationale og kristne symboler, siger Anja Jørgensen. Af de hedenske kan nævnes nissen og traditionen med at æde, drikke og feste i juletiden. Af nationale symboler har vi flag og trommer, og de røde og hvide farver, som forbindes med julen. Disse symboler skyldes ifølge Anja Jørgensen et behov for at styrke fædrelandsfølelsen efter danskernes nederlag i krigen i 1864.

Dette behov for at styrke nationalfølelsen har også påvirket kristne traditioner. For eksempel var adventskransen– hvis navn kommer af ”Adventus Domini”, der betyder Herrens komme – oprindeligt pyntet med et violet bånd, der viste kirkeårets farve. De bånd er nu oftest røde i Danmark.